I 1977 åbnede Kongens Kammer i Gråbrødre Kloster. Det var i de første mange år uden elektrisk lys. Levende lys skulle være en del af den sengotiske atmosfære.
Atmosfæren er intakt, skønt den elektriske tidsalder også er nået hertil. Arkitekt Hermann Storck må smile fra sin himmel, for to af hans kandelabre fra domkirken er med til at kaste lys i det enestående forsamlingsrum.
Da domkirken i 1876 genåbnede, var det med høje kandelabre, som Hermann Storck designede til netop dette rum. Vistnok 25 styk støbte bronzestøber Lauritz Rasmussen i København til Viborg. I 1911 overtog elektriciteten rollen som domkirkens vigtigste lyskilde. Lysende engle indtog rummet.
Sortebrødre Kirke overtog to af kandelabrene, og de kom til at flankere alteret. De var nu med indlagt strøm. I 1986 deponerede kirken stagerne hos museet. Kirken overvejede at lade dem genopstille, men valgte at overdrage dem til klostret. Kirkeværge Kai Frost fra Sortebrødre Kirke fik idéen og formidlede kontakten.
Storck tegnede hver kandelaber med 10 lysholdere, men de fik kun ni. Det er dog så rigeligt til, at de med deres nymodens diodepærer kan sprede lys via de hvidkalkede vægge.
Hvor de mange andre kandelabre er endt, ligger noget hen i mørke. I 1960’erne leverede en produkthandler i Aalborg en del af dem videre til diverse antikvitetshandlere, og der går rygter om svimlende priser.