Det er gribende. Intet mindre. Relieffet på nordskibets væg gør ikke meget væsen af sig. Men hvilket sceneri. Dommedag for fuld skrue.
I den gamle Viborg Domkirke sad det nok i Helligånds Kapel, som var en del af den søndre korsarm. Den katolske kirke var fyldt med sidealtre, og relieffet kan sagtens have været knyttet til ét af de tre altre i korsarmen.
Da den katolske kirke midt i middelalderen gjorde skærsilden til et stop på vejen til saligheden, skød altre op i kirkerne. Ved siden af afladsbrevene kunne messer være med til at lette vejen, og de var heller ikke gratis. Men højst én messe per alter per dag. Så det var om at have mange altre.
Bag relieffets dømmende Kristus står apostle og helgener. Foran knæler Jomfru Maria og Johannes Døberen. To engle spiller på deres dommedagsbasuner. På den yderste dag må levende såvel som døde stå frem for dommeren.
Nederst til venstre de frelste. I midten dem, om hvem kampen står: Himmel eller Helvede? Til højre Fanden selv. En gedebuk med lynende øjne og fæle tænder. En trefork truer over de syndiges hoveder. Et kvindevæsen med bare bryster svinger med pisken. Det lugter næsten af brændt svovl fra Helvedes luer.
Skaren af salige minder om dem, vi ser på Joakim Skovgaards store freske med den salvende Jesus i apsisloftet. Her er dramaet overstået. Fårene er skilt fra bukkene.