Nedrivning er ikke et nyt fænomen. I 1914 ønskede ejeren at rive bindingsværkshuset Sct. Mogens Gade 25-27 ned, og det vakte modstand. Ejeren tøvede. Viborg Museum fandt penge, så han i stedet kunne sætte det i stand.
To år efter rev han det alligevel ned. Museet overtog bindingsværket fra den sydlige del. Egestokkene var med udskæringer, der vidnede om et hus fra renæssancen, måske omkring 1575.
Og det er den rest, der lever videre i gården bag museets tidligere og nu flot istandsatte domicil på Hjultorvets nordside. En tidslomme, der en overgang tjente som værksted for Hans Vingaards Officin. Her residerede den gamle typograf Mogens Brynjolf.
Huset var en del af et historisk sammensurium. Gårdhaven var fyldt med sten af forskellig slags, ikke mindst kirkekvadre. Men også døbefonten fra den nedrevne Faldborg Kirke fandt en kringlet vej hertil. Den havde folkemindeforskeren Evald Tang Kristensen taget til sig.
Dertil kom to søjler fra den hedengangne toldbygning ved banegården. Dem reddede museumsarkitekt Hans Langballe fra evig fortabelse på lossepladsen.
Det siges, at den lave længe af bindingsværk på fornemste vis spillede op til den mægtige Karnapgård, og at den var et vigtigt islæt i Sct. Mogens Gade. Nu ser den lille rest så underlig ensom ud.