Gader og gyder i Sct. Nicolaj Gade-kvarteret er ikke højprofilerede. De byder ellers på en farverig historie, som afspejler sig i en velsignelse af skiftende navne. Resens bykort fra 1677 giver et indblik.
Sct. Nicolaj Gade selv er et godt eksempel. Hele gaden eller dele af den har optrådt som Sct. Nicolaj Stræde, Kirkestræde, Storkeredegyde, Rykind, Frands Berings Gyde, Engelmands Gyde, Michel Herups Gyde og Rosenstrædet.
Lidt pudsigt lå Sct. Nicolaj Kirke ikke ved gaden, men ved krydset mellem Sct. Ibs Gade og Søvej. Kirken havde navn efter Nicolaus, biskop og helgen fra Myra, hvis skikkelse efterhånden fik form som julemanden. Julemandsgade – ikke værst.
To gader i den nordlige del hører fortiden til. Skive Marked gik hen over den grund, som det militære sygehus kom til at ligge på. Fuglsang skråede ned mod Sct. Ibs Port.
Nutidens Rosenstræde havde engang en vestlig del, som hed Sct. Mogens Kirkestræde, og en østlig del, der hed Sct. Ibs Kirkestræde. Kirkerne forsvandt i 1529, dog med en ekstra frist til Sct. Ibs Kirkes tårn, hvori stormklokken i nogle år sad. Fra gaden kender vi også navnene Peder Posts Gyde og Ellen Kistrups Gyde.
Navnløs har også heddet Jens Friis Gyde og Anders Gefreiters Gyde; Sct. Villads Stræde var engang kendt som Munkeslusen efter den vandrige slugt mellem Gråbrødre Kloster og Marieklostret. Endelig har vi Gråbrødre Kirkestræde, hvis navn i forne tider var Mellem Muren efter den lange klostermur.
Michel Herup var sidst i 1600-tallet en kendt snedkermester, mens Frands Bering på de tider var borgmester. Akkurat som de andre nævnte gode borgere fik de lov til at give navn til deres sted. Men udødelig er ingen, og det samme gælder gadenavne.