Hvor nu Nordea ligger i Sct. Mathias Gade 68, struttede sidst i 1650’erne et handelshus af virkelyst. Købmændene Jacob Hasse og Hans Jørgen Majoner var gået i kompagniskab og handlede med alt, hvad der var penge i.
Selve handelshuset havde hjemme i Hans Jørgen Majoners ejendom, et imponerende bindingsværkshus i tre etager og med en markant karnap. Det var berømmet for sine sirlige udskæringer. Skråt overfor, i karréen mellem Hjultorvet og St. Sct. Mikkels Gade, ejede Jacob Hasse et næsten lige så imponerende kompleks.
På de tider var sådanne handelskompagnier ikke så almindelige – og da slet ikke i Viborg. Nogle år før havde byen haft et saltkompagni.
Historien om de to kompagnoner er historien om Viborgs storhed og fald. Et stykke ind i 1600-tallets sidste halvdel levede Viborg endnu højt som adelens og borgerskabets by. Men først kom svenskerne, dernæst enevælden. Adelen tabte terræn, og Viborg hensank i armod. Snapsting var kun som en runken agurk.
En brand i 1667 ramte hårdt; det samme gjorde en storm. De uforsikrede købmænd havde kun de gode minder tilbage. Før det gik galt, havde Hasse og Majoner i flere år været øverst på listen over skatteydere.
I stor stil lånte de to penge ud. Adelen blødte, og kompagnonerne fik pant overalt i Jylland. De tilhørte byens agtede mænd og var selvskrevne som medlemmer af byens råd. I 1680 opløste de kompagniet og delte pantebrevene. I 1683 døde Hasse, og Majoner gled dybere og dybere ned i fattigdommens mudder.
Som årsag gav han, at han i 1680 havde giftet sig for anden gang, hvilket betød, at han måtte skifte med børnene. Men tiderne var nu nok den virkelige grund. Til sidst var han en sengeliggende, affældig mandsling. I 1696 døde han.
Det flotte “alhus” prydede Hjultorvet indtil storbranden i 1726. Da stod købmand Hans Jørgen Krog som ejer. Branden opstod på den modsatte side af torvet. Som det vestligste af bebyggelsen i Sct. Mathias Gade røg nummer 68 med i det 34 timer lange inferno. Så var den historie ude. Puf.