Efter sigende var omkring 2300 hoveder til stede i Viborg Domkirke, da Aarhus-biskop Brammer den 10. september 1876 indviede den. Koret, hovedskibet, sideskibene, korsarmene og triforiegallerierne var fyldt af inviterede og folk, der havde sikret sig et adgangskort.
Jeg kom til at tænke på dette kæmpe opbud, da en fyldt domkirke bisatte Søren Pape Poulsen. Nu var en fyldt domkirke skrumpet ind til 800 deltagere. Til gengæld kunne en hel nation følge begivenheden på direkte tv.
Så stor var interessen i 1876, at adgangskortene optrådte på det sorte marked. Toppen af det politiske, kirkelige og administrative Danmark havde naturligvis sikre pladser. Koret var besat af 200 gejstlige i ornat.
Kong Christian den Niende og dronning Louise af Danmark og kong Georg og dronning Olga af Grækenland var cremen af de royale hoveder, mens konceilspræsident Estrup og kultusminister Fischer udgjorde den politiske front.
Mange stod op. Arkitekt Hermann Storck havde tegnet stolestader til domkirken, men de forslog slet ikke ved denne særlige begivenhed. Efter den oprindelige plan skulle Viborg-biskop Laub have stået for indvielsen, men sygdom slog ham ud. Otto Laub kunne ensomt fra bispegården følge med i klokkeklang og orgelbrus.
Efter den kirkelige handling drog en udvalgt skare til det nyopførte rådhus ved Stænderpladsen. Det store taffel fandt sted i rådhussalen, der hermed var i officiel brug for første gang.
Langt senere – i 1954 – fik Viborg Domkirke de velbekendte kirkestole. Midt i 1950’erne fik kirken fjernvarme. Det nuværende gulv af ølandsfliser kom på plads, og stolene fulgte efter. Arkitekt Thomas Havning slog stregerne. Nogle år før havde han udtænkt planen for den nordlige side af Gammeltorv, og i 1966 var det ham, der tegnede det nye orgels facade.
Stol på det.