Når ret skal være ret

Viborg Landsting er uden tvivl én af Danmarks ældste institutioner; alderen kender ingen. Vi ser for os, hvordan frie jyder har samlet sig på Viborgs højdedrag for at afgøre sager af fælles interesse. Det kan være, at mødestedet var dér, hvor Rigsarkivet nu ligger.

Gennem århundreder var det fint med friluftsmøder. Gammeltorv tjente i mange år som tingplads. Men efterhånden som papirarbejdet tog til, var det nu meget godt at få tinget på det tørre. I 1552 åbnede Christian den Tredje det lukkede johanniterkloster ved Nørresø for landstinget. Pilehaven ligger i dag her.

Det var for en kortere bemærkning, for Frederik den Anden stillede i 1576 den tidligere bispegård nord for domkirken til rådighed. I 1558 var bispen flyttet til den nuværende bispegård øst for kirken. Landstingets nye domicil var en del af det forhenværende Mariakloster.

Adelen fik opgaven lagt på sig og kunne til gengæld bruge lokalerne. Skønt kongen pressede på, nølede de adelige hoveder. Tilskud og afgifter samt sten og træ fra det forladte kloster ved søen gjorde ikke stort. Domkapitlet fik besked på at stille med heste og vogne fra Hjarbæk til Viborg, så materialer også ad den vej kunne gøre gavn. Spørgsmålet er, hvor meget tinget nåede at bruge lokaliteterne, inden en ny del af Mariaklostret kom i spil.

Det træge arbejde gjaldt en ruin, hvor rådhuset ved Stænderpladsen mange år efter kom til. I 1639 åbnede adelens og landstingets fælleshus i en bedre klosterbygning klos op ad domkirken. Mindestenen ved nordsiden markerer stedet.

Under 1726-branden tog det en del skade, men det stod dog. En skæbne som spinde- og manufakturhus for arbejdsføre fattiglemmer truede det, men pilen pegede dog rettens vej. Bragt på fode blev det, men ikke mere end lige. Det var “eksponeret for stormvinde og andet uvejr”.

Storhedstiden var de syv stænderforsamlinger fra 1836 til 1848. Det, der nu hed Landsoverretten for Nørrejylland, delte tag med denne forløber for demokratiet. Bygningen fik en større makeover. Skæbnen indhentede stænder- og domhuset i 1871, da det kom væk, så den nye domkirke kunne få luft.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *