I en ikke så fjern fortid var gaderne i Viborgs midtby betydelig trangere og mere opdelte end i dag. Et vink ligger i, at langt flere gadenavne endte på “stræde” og “gyde”. “Gade” var typisk forbeholdt de længere forløb.
Af gyder kan jeg i en ruf nævne Storkeredegyde, Michel Herups Gyde, Frands Berings Gyde, Engelmands Gyde, Ellen Kistrups Gyde, Peder Posts Gyde, Jens Friis’ Gyde, Anders Gefreiters Gyde, Gåsegyden, hele tre Søgyder, Garverigyden, Lille Vildtorvgyde og Store Vildtorvgyde. De sidste er stadig gyder, henholdsvis Store Hjultorvgyde og Lille Hjultorvgyde.
Når jeg læser Gunnar Staalesens romaner fra Bergen, er det så at sige i smug. Sådan at forstå, at Staalesens Bergen er fyldt med smug – eller “smau”, På dansk kender vi også til smug, men de optræder oftest som smøger. De må være smallere end stræder og gyder. I klasse med slipper.
Den slags smalle sager savner jeg i mit Viborg. Nærmest er vi med det unavngivne smug mellem Sct. Mogens Gade 7 og 9.
Med strædenavne kan Viborg stadig stå distancen. Men borte har taget en god håndfuld som Kirkestræde, Vor Frue Stræde, Klosterstræde, Sct. Nicolaj Stræde, Lonne Stræde, Søndre Sortebrødre Stræde, Nordre Sortebrødre Stræde, Sct. Mikkels Stræde, Sct. Mogens Kirkestræde, Sct. Ibs Kirkestræde og Mageløsstræde,
Andre navne vidner om smalle forhold: Trangtrappen, Mellem Muren, Munkeslusen, Slusen, Renden og Rykind.