I fjerne tider var det ikke mondænt at bo ved Viborgsøernes bredder. Søerne var noget, viborgenserne steg ned til fra de højereliggende bebyggelser.
De mange adgangsveje til søerne var et vigtigt træk i fortidens bybillede. Mønstre og navne ændrede sig med de skiftende tider, men lad os i dette lille byportræt se stort på det.
Sydligst, cirka fra Sct. Mikkels Port, kunne folk gå i gåsegang ad Gåsegyden og ned til søen. Den var ikke så meget en kørevej, men en sti til folk og fæ. Helt oppe fra toppen af Bradepandebakken gik Slusen, som havde navn efter vandløbet ned til porten.
Ud for nutidens St. Sct. Mikkels Gade, førhen kendt som Søndre Sortebrødre Stræde, skød Søgyden sig ad Søndersø til. Den optrådte også som Garverigyden. Lad os straks tage med, at den havde to søskende: Mellem Søgyde og Nordre Søgyde; i dag dækker henholdsvis Hans Tausens Allé og Søvej dem. Den mellemste gyde førte sig desuden frem som Alléen, flankeret af popler.
Sct. Mathias Gade stoppede ved Skolestræde. Først med dæmningen fra 1855 fik gaden sit gennembrud mod øst. Indtil da kunne trafikken sive nedefter ad Sct. Villads Kirkestræde, Skolebakken og Renden.
Nutidens Sct. Villads Stræde var nok tidligere en vandig slugt og hed Munkeslusen. Korherrer fra Marieklostret og munke fra Gråbrødre Kloster måtte løfte op i kutterne, når de begav sig til søen.
Rosenstræde med det bratte fald er et nyere navn. Strædet var engang todelt. Den øverste halvdel var Sct. Mogens Kirkestræde, den nederste Sct. Ibs Krkestræde. Sidst i 1600-tallet hed hele forløbet Ellen Kistrups Gyde. Denne for mig ukendte Ellen, en Lone og Vor Frue var de eneste kvinder i tidernes gaderegister.
Omtrent på Voldens plads forbandt den skrånende Fuglsang Sct. Mogens Port med Sct. Ibs Port. Lidt længere ude stod stangen til fugleskydninger, men denne forbindelse er nok tilfældig. Mon ikke, at det var i haverne her, at fuglene sang så smukt på morgenkvisten.