For længe, længe siden holdt jeg fra den ene dag til den anden op med at samle på frimærker. Jeg så mig gal på dem. Samlingen solgte jeg. Men en enkelt førstedagskuvert overlevede. Den dukkede nylig op efter mange år i glemsel.
I sig selv er frimærker noget underlig dødt noget, men de emmer af historie. De er pejlemærker. Se nu den genfundne kuvert. Den er fra den 2. maj 1991. Mærkedagen er 750-året for Jydske Lov, og samlerobjektet har naturligt nok et stærkt Viborg-præg.
Det specielle stempel er fra Viborg, og Johannes Bæchs akvarel med domkirkens “Margretespir” pryder kuverten. Grafikeren Carl Vang Petersen skabte et flot mærke, der ganske enkelt er med lovens forside. Originalen fra marts 1241 er borte, men den håndskrevne kopi fra cirka 1300 gør sig godt.
Viborg gjorde meget ud af jubilæet. Det var trods alt Viborg Ting, der dømte efter Jydske Lov. Viborgs bisp Gunner var Valdemar Sejrs betroede mand, og han kan sagtens have forfattet den berømte fortale:
“Med lov skal land bygges, men ville enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme ret, da behøvede man ikke nogen lov.”
Den 25. maj 1991 festede Viborg for Jydske Lov. Dronning Margrethe og prins Henrik kastede glans over dagen. Et særfrimærke og et besøg af majestæten. Højere kunne Viborg ikke nå. Hvad dælen gør vi dog, når frimærket dør ud? Vi har brug for markører.
På højen i Klostermarkens nordøstlige hjørne stod en stolt stang med Dannebrog. Højen er i dag kendt som “Dronningehøjen”, og vandreruten omkring den er “Dronningerunden”.
Folk i Viborg taler stadig om festmiddagen på Viborg Handelsskole. Viborgs allestedsnærværende Peter Seeberg havde sammensat en menu, der bestod af typiske ingredienser fra hele lovens område. Den var nok værd at bide mærke i.
Frimærketrykkeriet leverede 84.000 ark, hvert med 50 mærker. Ja, det var da lidt af en post.