For nogle år siden interviewede jeg en ung kvinde, der agiterede i Sct. Mathias Gade. Svensk, viste det sig.
Hun fortalte mig, at hun var fra Örebro, hvortil jeg kunne sige, at så lå hendes hjemby jo ikke langt fra krimiforfatteren Maria Langs elskede Nora. “Jeg kommer faktisk fra Nora, men jeg gik ud fra, at du ikke kendte den lille by og Maria Lang,” sagde hun lidt stolt.
Maria Lang skrev mange krimier. De sidste var med hang til det spirituelle, blandt dem “Damplokomotiv på afveje”. Den ellers nøgterne kriminalhelt Christer Wijk ser en livagtig togstamme med et prustende damplokomotiv på en nedlagt banestrækning, hvis spor for længst er fjernet. Et spøgelsestog. En ung ledsager ser det også. Synet betyder, at Christer kan opklare en gammel og en ny mordsag.
En lille stump af jernbanen ved Nora, Sveriges ældste, lever videre som Nora Bergslags Veteran-Jernväg, mens resten af den gamle malmbane er borte. Maria Lang gør meget ud af at skildre historien.
Når jeg vandrer på Himmerlandsstien, kan jeg godt have det lidt som en Christer Wijk. Fortidens mange tog på Løgstørbanen hænger på forunderlig vis ved banestien.
Jeg var med som journalistisk observatør, da entreprenøren Industrispår fra Ystad i efteråret 2005 begyndte at fjerne sporene, så jeg ved jo dybest inde godt, at det sidste togfløjt har lydt. Men alligevel.
Sporet fra remisen ved Viborg Banegård til Mariendalsvej kom først op i 2013. Endelig var Himmerlandsstien fuldendt. På dette 2,2 kilometer lange stykke følges Himmerlandsstien og jernbanen til Skive i et tæt parløb. Et sikkerhedshegn adskiller sti og bane. Når toget drøner forbi, tager jeg mig i at gå ind til siden. Man kan aldrig vide.