Mumiens hemmelighed

Konservator Peter Lindes tegning af den mumificerede alkymist.

Det var så tæt på, at jeg – med forlov – havde fået mumien at se. Øv. Inde i den læderbetrukne kiste står endnu en kiste, en forseglet kiste. En sådan forsegling understreger gravfreden. Men ærgerligt var det i alle fald, for den balsamerede guldmager Valdemar Daa i Viborg Domkirkes søndre kryptkapel har i mange år betaget mig.

Nå, jeg lader mig fint nøje med den tegning, som konservator Peter Linde fra Nationalmuseet begik, da han i begyndelsen af 1950’erne havde kisten til et større eftersyn. Adelsmanden Valdemar Daa (1616-1691) ser nærmest lidt betuttet ud; det kan ingen fortænke ham i, hele situationen taget i betragtning.

I en artikel beskrev Peter Linde mødet med Danmarks nok kendteste alkymist. Først og fremmest var han imponeret over, at mumien var så velbevaret. Han fik lyst til at stille dødningen nogle spørgsmål. Men selv livagtige mumier tager svarene med sig.

Når jeg kom til at tænke på mit missede møde med Valdemar Daa, skyldes det, at Skovgaard Museet fører os ind i dette forår med udstillingen Alkymistens Laboratorium. Nok lykkedes det ikke alkymisterne at fremstille guld ad kemisk vej, men alene deres lyst til at eksperimentere var guld værd. Museet byder på forgyldte oplevelser i fire laboratorier.

Frederik den Tredje drev ligefrem en norsk sølvmine, fordi han så sølvet som et mellemled til guldet. På samme tid sad Valdemar Daa på borgen Borreby med sine kolber og gryder. I dunsterne fra svovl, kviksølv, arsen, bly, kobber, tin og fosfor foregøglede han sig guld og evigt liv.

Men “gæld kom for guld” skriver H.C. Andersen i fortællingen “Vinden fortæller om Valdemar Daa og hans døtre”. Eventyrdigteren holder sig tæt op ad den virkelige historie og giver hovedpersonen denne karakteristik: “Sindet var hårdt, nakken var stiv.”

Meget tyder på, at han i efteråret 1681 er arriveret til Viborg. Nogle mener, at tog til Viborg for at kæmpe for sine jyske besiddelser: herregården Hessel og borgen Bonderup. I Viborgs grundtakst fra 1682 finder vi en Valdemar Daas Gård på Ll. Sct. Hans Gades nordside, dog beboet af en Just Mouridsen.

Så sent som i sommeren 2017 havde Viborg Kunsthal en omfattende udstilling om guldmageri i almindelighed og Valdemar Daa i særdeleshed. Den tanke melder sig, at han alligevel indirekte fandt de vises sten. Der er guld i den mand.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *