Nogle foreninger har den skik, at medlemmerne på skift står frem på møderne og giver hinanden åndelige opkvikkere – små indlæg, der virker som mentale hjertestyrkninger.
For kort tid siden var jeg her i Viborg gæst ved et møde, der blandt en del andet havde et sådant lille budskab på programmet. Udtrykket “vårhunger” sad tilbage, da jeg gik derfra.
Sådan var det førhen. At folk sidst på vinteren var aldeles udtærede, fordi de manglede vitaminer, C-vitamin især. De led af vårhunger. Museumsmanden Peter Riismøller voksede op under fattige kår i Himmerland, og i bogen “Sultegrænsen” fra 1966 fortæller han, at han som dreng stivede sig af med skovsyre og grøn rug. Farmoderen havde det princip, at menuen skærtorsdag skulle bestå af ni slags grønne vækster, heriblandt grønkål, anis, nælde, løvstikke og persilletop.
Skørbugen lurede lige om hjørnet. Poeten Carl Michael Bellman (1740-1795) beskriver i Fredmans 35. epistel, hvordan “de vildfarne brødre” bløder fra tandkød og tunge, hvilket vidner om en galoperende skørbug. For dem var problemet nok mere en “århunger”, thi deres flydende føde var ikke nok. Kommer til at tænke på, at blandt andre bryggeriarbejdere og ølkuske fik skørbug, da bryggerierne holdt op med at bruge ascorbinsyre som stabilisator i øl.
Havde folk i gamle dage været klogere, havde de klaret sig bedre. Tidligt fandt søfolk ud af, at de ved at medbringe saltet skeurt kunne holde skørbugen fra livet. Flere vinterfaste grøntsager som kål og kartofler havde gjort underværker, men kartoflen var pudsigt nok en luksusspise, da den kom frem.
I sit optimistiske forårsdigt “Den kiedsom Vinter gik sin Gang” har Ambrosius Stub (1705-1758) balsam til den hungrende sjæl. “Den barske Vind, den mørke Skye maa flye”, og kakkelovnen kommer sørme til at lide af “Kolde-Syge”. Hermed mener han, at den står ubrugt hen. Grundtvig kan også være med: “Og efter Vinter kommer Vaar med Sommer, Korn og Kerne”.
Mange klager over forårstræthed og vælger at tage en slapper. Man skal jo være god ved sig, mens man har sig. Livgivende lamper med daylight og et evigt bugnende udvalg af grøntsager fra hele kloden træder hjælpende til, men vårhungeren lever garanteret videre som en god undskyldning.