“Det er smeden,” lyder det i min telefon. Beskeden er dobbelt glædelig. For det første, fordi vi nu har udsigt til at få en bedre vandhane i køkkenet. For det andet gør det godt at høre et ord, der oser af solidt, gammelt håndværk. Smeden. Ikke noget pjat her.
Ingen skal beskylde min smed for at ride med på en bølge i tiden. For den er ellers klar nok. Tag nu landbruget som eksempel. Charcuteri fra Tulip Gaardliv og kyllinger fra De Danske Familiegårde vidner om, at smartness og de gode, gamle dage trækker på samme hammel.
Læste forleden i en avis, at planlæggere som en trend higer efter historie til nye kvarterer. Det er der ret beset intet nyt i. Tag bare et kig på Viborgs bykort. Nyeste skud er Erik Ejegods Vej i Viborg Baneby. Erik Ejegod lod sig i 1095 hylde på Viborg Ting, og i 1102 meddelte han samme ting, at han nu tog på bodsrejse til Oliebjerget. I fuldskab havde han dræbt sin lutsanger og fire af sine soldater. Folk tryglede ham om at blive og tilbød til overflod at betale en bod for ham.
Af sted ville han. Han var rejsevant. I Pafos på Cypern har de en Erik Ejegods Gade, for her tog feberen ham året efter. Mindestenen på Borgvold-knolden er til minde om kongen med det forpligtende navn.
Nogle navne kommer helt af sig selv, andre er påklistrede. Jovist har kvarteret i forvejen en Erik Glippings Vej og en Marsk Stigs Vej. Men hvorfor lige Erik Ejegod? Banebyens Middagshøjvej, derimod, dækker over den gamle vej, der førte byens avlsbrugere ad Søndermarken til, og som ledte dem til Middagshøj – Finderuphøj – der var det foretrukne mødested, når den stod på middagspause.
Viborg kan tillade sig at være ødsel med sin historie; der er nok at tage af. Viborg Katedralskole kan historiebevidst holde åbent hus med sloganet “I 900 år har vi øvet os på at gøre dig til en dygtig student”. Lad fare, at pigerne først kom med i 1904.
Viborg Svaneapotek giver sit navn en historisk vitaminpille med et “siden 1573”. Lige efter forfatteren Hans-Otto Loldrups recept. I sin bog om de 24 apoteker, der har svanen som symbol, anbefaler han de gamle apoteker at slå meget mere på deres historiske forspring. Næsten et halvt årtusinde er dog også noget.
Svaneapoteket i Viborg er det ældste og er blandt de første apoteker i Danmark. Engang skrev jeg, at det er Jyllands ældste apotek. Både rigtigt og forkert. Hjorteapoteket i Haderslev er fra 1557. Mens apoteket i Viborg fik sine privilegier af Frederik den Anden, måtte Haderslevs hjort “nøjes” med hertug Hans den Ældre.
Men i dag skelner vi ikke mellem hertugernes og kongernes Jylland, så jeg måtte kaste mig i støvet, da apotekeren fra Haderslev ringede for at riste mig. På en pæn måde. Respekt. Lidt ærekær på historiens vegne har man altså lov til at være.
I øvrigt sjovt med alle disse dyresymboler. De er fra en tid, da de fleste ikke kunne læse. Men løver, svaner, delfiner, hjorte, fasaner, ørne og glenter er til at forholde sig til. En enkelt hvid hest har sneget sig ind i det gode selskab. Desuden er det let at forbinde dyrene med positive egenskaber.
Også om historien gælder det, at vi må passe på som smede.