Pixibøgerne er et begreb. Og det er ikke uden grund. Det er stort, hvad de små bøger har givet småfolk af oplevelser – og de voksne med.
Jeg genser med glæde den svenske tegner og forfatter Jan Lööfs “Viktor bygger en bro”. Viktor bor på sin helt egen lille ø med sin tamme måge. Viktor får lyst til at have lidt mennesker omkring sig og bygger en bro.
Rigmanden Nielsen er den første fra fastlandet til at besøge øen og bringer en rivende udvikling med sig. Snart er øen et inferno af fabrikker, skyskrabere og fortravlede mennesker. Støjen, ikke at forglemme.
Det er altså for meget af det gode. Viktor og mågen fortrækker til en anden lille ø, som de kan have det rart på. Helt alene.
“Småt er godt,” siger vi. Dog kan småt også være for småt og knap så godt. Jeg har hørt om en russisk kunstner, der udskærer mikroskulpturer. Under et mikroskop snitter han dem på spidserne af blyanter. Han droppede sin advokatpraksis for at hellige sig mikrokunsten. Det er da at sætte sagen på spidsen. Så er der dog mere mening i nipsenåle med figurer og påmalede motiver.
Med denne lille indledning ønsker jeg at slå et slag for Hald Ege Miniregnskov. Den lever til fulde op til frasen om at rumme det hele “i en nøddeskal”. Hvad skal vi med en maxiregnskov, når miniregnskoven kan byde på en hel verden af oplevelser med planter og dyr?
I samarbejde med Botanisk Have i Aarhus har kommunens Jobigen skabt et paradis for gæster i alle aldre og handicappede ansatte. En frodig ø, som med garanti også kunne behage Viktor og den tamme måge. Her er rart at være som på Viktors nye ø.