Det tog sin tid. Flere år. Men nu lyser atter hele det gamle vingehjul på Viborg Banegård. Længe har det set noget vingeskudt ud, fordi kun den ene halvdel af neonrørene har lyst. Bedre sent end aldrig og tak for oplysningen.
Vingehjulet er ét blandt mange træk i gadebilledet. Træk, der gør Viborg til Viborg, og som får os til at føle os hjemme. Giver os et ståsted.
Jeg har det ligedan med et gammelt autoværn, som det gode forsyn har skånet. Det står ved Nørresøvej og er en værdig repræsentant for Dansk Autoværns tidligste modeller. Murer Thøger Thøgersen og murermester Svend Aage Rasmussen i Silkeborg eksperimenterede sig frem til de buede værn. Før da fordærvede grumme træer og piller mangen bilist.
Genboen værner om værnet og håber derved, at ingen finder på at gøre det fortræd. Hvert år er han ude med malerullen og en spand hvid maling, hvilket netop er sket. En hverdagens helt, for denne opgave er vistnok ikke med i kommunens arbejdsplan. Hver morgen, når han står op, nyder han synet af søen og det hvide autoværn. Gud forbyde, at nogen tromler ind i det.
For nogle år siden, helt præcis i 1997, mødtes en flok forfattere og andre kunstnersjæle i Kvols. De kom fra alle de nordiske lande og stævnede til den gamle jydepottehavn for at diskutere “Den ny hjemstavn i nordisk litteratur”. De hyldede den ultralokale og den fællesnordiske hjemstavn.
Sproget har beriget os med “glokal” for det at være lokal og global på én og samme tid. Den svenske forfatter Bengt Berg sagde det på en anden måde: “Jeg er kvolsmopolit.” Bogen “Steder i stykker” kom ud af mødet. Kvols fra luften pryder forsiden. Bogen handler stort set ikke om Kvols, men om “stedet i os” – som professor Johannes Nørregaard Frandsen udtrykker det.
Samme Kvols havde for nogle år siden en debat om et dige. Den dag i dag står Kvols som et fint eksempel på en stjerneudstykning med en klump af gårde i landsbyen. Markerne ligger i en stjerneform omkring byen. Men en landmand ønskede af praktiske årsager at sløjfe ét af stjernens diger, og det modsatte kulturmiljøets vogtere sig.
Et vingehjul, et autoværn og et dige. Hvis vi ikke passer på de små træk, går stederne i stykker.