Efter et langt liv i sort uvidenhed ved jeg nu, hvad en himstregims er for en størrelse. Vingaards Officin, Viborgs arbejdende bogtrykmuseum, har endda ikke én, men hele to himstregimser.
Den skriftkloge Ebbe Sørensen på Vingaards Officin vil nok ikke vedkende sig noget så ufagligt som “himstregims”. De to sindrige indretninger er skriftstøbeværktøjer, helt efter salig Gutenbergs opskrift. Bogtrykmuseets udgaver er formentlig fra slutningen af 1700-tallet.
Folk fra Vingaards Officin har været i Odense for at hente i kassevis af efterladenskaber efter Mediemuseet, som på det nærmeste er nedlagt. Skriftstøbeværktøjerne er et udlån fra Den Gamle By i Aarhus. Nu har officinet i Viborg på ubestemt tid overtaget udlånet – helt uden bøvl.
Med en sådan støbemaskine kan typografen enkeltvis støbe bogstaver af flydende bly. Engang en epokegørende opfindelse. Bymanden skal ikke gøre sig alvorligt klog på processen, men har dog forstået, at det er en fordel af bære grillhandske.
I forvejen er officinet velforsynet med maskimekaniske mirakelmaskiner, og jeg kan ikke lade være med at sende de venligste tanker til alle de halvgale opfindere, der fandt på mekanikken.
Inden for en anden genre var Viborgs Julius Theodor Brems (1854-1924) blandt de gudbenådede opfindere. Hans kæreste eje var “Opfindelsernes bog” i fire bind. Viborg-fabrikanten var først i Danmark med en cykel, der havde to lige store hjul, en kæde og en bremse på baghjulet. En sportsudgave af Brems-cyklen snuppede i 1905 de tre første pladser ved et cykelløb i Randers.
Den 5. juni 1900 klokken fire morgen tøffede Brems-bilen ud fra værkstedet i St. Sct. Mikkels Gade 12. Her lå det, eftertiden har kaldt “Danmarks første bilfabrik”. Otte biler blev det i de følgende år til. Én af køberne måtte spænde en presenning under bunden til de løsdele, der raslede af under turen, men køre, det gjorde den.
Pengeskabe fremstillede han også; han kom engang for skade at prale med, at en hane da sagtens kunne overleve i pengeskabet, hvis huset omkring det brændte. Hans gode ven købmand Torp ønskede syn for sagn. Et forsøg med et bål, et pengeskab og en hane blev foranstaltet. Hanen lå og var stendød, da de åbnede, men Brems påstod, at det må have været efter et kuldechok.
Én anden af Viborgs opfindertyper var på de tider den noget ældre urmager Daniel Andreas Topp (1816-1905). I flere år syslede Brems og Topp i fællesskab med noget, der tenderede alkymi. De gik efter at opfinde et perpetuum mobile, en evighedsmaskine. De var bidt af at fremtrylle en sådan tingest, der skulle kunne bevæge sig til evig tid, når først den var sat i gang.
Men ak. Intet varer evigt.