Oceaner af muligheder

Nørremølle Å fik Viborg til at drømme om verdenshavet.

Lige efter den store brand i 1726 fik Viborg status som en slags frihandelsområde, så den lokale handel kunne komme sig oven på mavepumperen. Med det resultat, at Viborg i tiden derefter forsynede store dele af landet med vin, brændevin, salt, tobak og andre vigtige fornødenheder. Toldfrit.

Og det var jo ikke meningen. Kongen præciserede, at Viborg måtte begrænse sig til mindre partier og “sædvanlig næringsbrug”. Men festen fortsatte, og i 1732 ophævede kongen næsten alle de særrettigheder, Viborg ellers skulle have nydt godt af i 12 år. En slags hård Brexit.

Handelsfolkene i Viborg nåede at få smag for noget andet og mere. I de foregående århundreder havde Hærvejen bragt velstand til byen. Nu lød løsenet: vandvejen.

De utroligste idéer om kanaler florerede. Hvad med at udbygge Nørremølle Å og forbinde den med havnen i Hjarbæk? Eller hvad med en kanal fra Søndersø og gennem lavningen over Ravnstrup og Fiskbæk til fjorden? En kanal fra Søndersø til Nørreå kunne måske gøre det?

Det afskrækkede ikke, da efterretninger om en tragisk ulykke i Hvalpsund nåede Viborg. Den 23. september 1792 druknede 20 passagerer, da Hvalpsund-færgen sank. Den havde et overlæs af sæderug. Færgekarlene kunne godt se, hvorhen det bar – eller rettere: ikke bar – men da de tryglede bønderne om at kyle en del af rugen over bord, kunne sallingboerne ikke enes om, hvem der måtte ofre sig. Kun tre passagerer overlevede, idet de klyngede sig til årerne.

Det skal siges, at mange andre købstæder i de år tænkte kanaltanker, og den centrale “kanaldirektion” havde travlt med at studere fantasifostre. I stedet kunne Viborg i 1851 indvi et havneanlæg i Hjarbæk. Vejen derud kom også i orden. Forud skrydede Aarhus Avis: “Til den hendøende købstad Viborgs frelse er det nu foreslået at sætte vejen til Hjarbæk i stand.”

Drømmen om havet fik i 1989 klippefast form, da Sigrid Lütkens granitskulptur “Havet” dukkede op i Viborg. I mange år gjorde den lykke i gården bag Nytorv 9. Gad vide, hvor “Havet” for tiden befinder sig. Værket kunne være en pryd i Amtmandens Have. “Havet i haven” – ikke værst.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *