Djævlestærkt øl og en farlig masse degne. Desuden gode spisefisk fra søen. Og Snapsting ikke at forglemme.
Det var, hvad professor Holger Jacobæus (1650-1701) fra Københavns Universitet fremhævede ved Viborg, da han skrev i sin berømte rejsebog. Bogen dækker 1672 til 1692, og Viborg besøgte han den 17. august 1692.
Bogen indeholder et kapitel om “Danmarks byers mærkværdigheder”, og her finder vi stikordene om Viborg. Måske mest interessant er hans latinske remse om Viborg-øllet Skald. Oversat skriver han: “Det Viborger-Skald trænger gennem livet som et sværd, rumler i maven, så skindet brummer deraf.”
Intet tyder dog på, at han har beruset sig i Viborger-Skald. Han beså domkirken og sammenlignede de dengang himmelstræbende spir med Roskilde Domkirkes. Desuden førte han samtaler med centrale personer i byen.
Allerede Hieronymus Justesen Ranch (1539-1607), Viborgs egen komedieforfatter, var inde på det her med Viborgs berømte Skald. I stykket “Kong Salomons hyldning” er tilskuerne vidner til, hvordan Viborg-Skald “begynder at prale”. I “Karrig Nidding” taler filuren Jep Skald for sig selv. Viborg-øllet gav ham navn.
Ordet “Skald” er i familie med “skrald” og lader ane, at ølllethavde det med at udløse en skraldrende munterhed. Skal vi tro rejsebogen, kom en del af larmen fra maveregionen. Tyske Ratzeburg er kendt for en potent fætter til Skald. Den hedder Rommeldeus og skal have en tilsvarende larmende effekt. På gammeldansk har vi faktisk ordet “rummeldøjs” for rumlende tarmgas.
For år tilbage havde Viborg ord for at være Jyllands mest øldrikkende by. De store markeder og de talrige adelsfolk vejede godt til i statistikkerne og gjorde Viborg til Jyllands nummer ét på ølfronten. For eksempel gav en liste over maltskatten i 1652 denne rangorden: Viborg, Randers, Aarhus og Aalborg.
En del borgere i Viborg stod endda uden for disse skatter og afgifter, således seks præsteenker, der åbenbart har haft ølsalget som enkepension.
Op gennem historien har Viborg gjort alt for at dæmme op for øl udefra. Med større eller mindre held. Ifølge en beretning fra begyndelsen af 1200-tallet berusede en bonde, vistnok fra Overlund, sig i den grad i det tyske øl, at han fik bersærkergang og forfulgte alle som en gal hund. Da stærke arme fik bundet ham til vognen for at køre ham hjem, bed han tre af vognfjælene over.
Bryggeriet Odin i Viborg eksisterede fra 1832 til 1988 og bryggede fint videre på historien, da det kaldte sin stærkeste øl Skald. Tilsvarende har Viborg Bryghus på bedste vis givet sine øl historietro navne.
Ganske vist har vi svært ved at leve af historien. Men vi kan helt sikkert ikke leve uden.