Et efterår med silregn har gjort det særskilt passende at sige pyt til det hele. Danskerne kårede sidste år “pyt” som deres yndlingsord, og det tør nok antydes, at vejrguderne har forstået at omsætte valget til pytter i alle former og størrelser.
Midt mellem pytterne gik jeg en tur. Jeg var ude at lede. Lede efter min kontenance. Den er svær at undvære. Måtte jo have tabt den ét eller andet sted i novembers gråtoner.
Et udglattende “pyt” sidder dybt i danskernes folkesjæl. Det er der ikke noget at sige til med alle de pytter. Små som store. Kommunerne udmærker sig ved at anlægge masser af regnvandssøer, så regnvandet ikke uden videre rotter sig uheldigt sammen med spildevandet. Så er det lettere at sige “pyt” til monsterregnen.
Danmark kan mønstre 120.000 søer med vandflader, der er over 100 kvadratmeter. Nogle er med både tilløb og afløb, andre er blot en slags store vandpytter. Birkesø på Gammelstrup Hede og Storf Sø på Klostermarken er gode eksempler på søer, som hverken bæk eller å ulejliger sig forbi.
Det fortælles, at herremand Peder Gyldenstjerne på Timgaard fik et langvarigt besøg af vennen Frederik den Anden. Ifølge overleveringen sagde kongen, at han ville vente med afrejsen, indtil et bestemt vinfad var tømt. Med skjulte rør tilførte værten vin fra andre fade, og det trak ud med afrejsen.
De skulle blandt andet have fordrevet tiden med et væddeløbsridt fra herregården til kirken. Da Peder (Per) gled forbi kongen, skulle et “pyt” i forbifarten have undsluppet ham, hvortil kongen replicerede: “Jeg vil ingen pytten vide af, Per!” Heraf vendingen “Pyt! sagde Per til kongen.”
Jeg læste for nylig, at det første liv her på planeten opstod i nogle små, vulkanske pytter. Pletterne var skiftevis våde og tørre, og det befordrede livet. Pytter er nu gode at have, og en regnpyt skal ikke være særlig gammel, før den er med amøber.
I november har en vandretur været som at hoppe fra tue til tue i en mose. Tungen lige i munden. Men pyt. Og der lå den jo. På kanten af en pyt. Kontenancen. Sindsroen. Ned i lommen med den. Nu er det bare om at komme hjem og få en gang pytipande.