Alle kender ordsprogsagtige vendinger som denne: “Vis mig dine venner, og jeg skal sige dig, hvem du er.” De florerer i utallige varianter med så forskellige emner som tænder, bogreoler, tasker og kæpheste. Jeg så den også i en mere udspekuleret form: “Vis mig dit kys, og jeg skal sige dig, hvem du er.”
For en rigtig by må dette udsagn være gangbart: “Vis mig din bys skilte, og jeg skal fortælle, hvilken by du bor i.” Enhver by, der dyrker sit særpræg, har da en politik for sine gade- og guideskilte, ikke sandt?
Så langt tilbage som i 1927 designede arkitekt og grafiker Knud V. Engelhardt de i dag højt anerkendte gadeskilte til Gentofte Kommune. De udstråler på én gang den tid, de er født i, og det tidløse. Stadig lige gangbare og kernefulde. Alle med et rødt hjerte over “j” i “vej”. En fryd for øjet og et fingerpeg om, hvilken by det er.
DSB sporede sig også tidligt ind på at gøre skilte til en sjælesag. Ikke helt så vedholdent som i Gentofte Kommune, men med holdning. Fanatikere går højt op i DSB’s skilte gennem tiderne og har gennemskuet, at den gamle etat fint har levet op til princippet “steal with pride”. De engelske statsbaners Johnston-skrift har haft det fint på dansk jord. Sæt af skrifttyper – fonte – var ikke mindst førhen en slags allemandseje.
Nogle fejlfindere går højt op i, om skiltene i tv-serien “Matador” nu også er, som de skal være, når årstallet for eksempel er 1930. Var skiltemaler “Fede” en fusker?
I sommeren 2016 vedtog Viborg Byråd en manual for kommunens skilte i midtbyen. Sammen med designere fra Møller & Grønborg har kommunen udviklet en “Viborg-font”, altså en særlig skrifttype til skiltene – akkurat som Gentofte har haft det siden 1927. En skrift, der både skal udtrykke historiens tyngde og en moderne lethed. En skrift, der suger næring fra såvel kalligrafien som industrien.
Viborg er ikke begyndt på bar bund, for midtbyen har i mange år haft emaljeskilte som i de gode, gamle dage. Bevaringsforeningen Viborg-Fondens skilte på fredede bygninger er også som skabt af den gode fe. Gode viljer er bare ikke altid nok. En styrende hånd må til. “Manual” kommer netop af “manualis” – “hørende til hånden”. Jo, Viborg tager hånd om sit særpræg.
Endnu bærer midtbyen ikke nævneværdigt præg af skiltemanualen. Det er heller ikke meningen, at gennembruddet skal ske på én gang. Det skal komme pø om pø. Lad os tales ved om den sag, når 75 år er gået.