Det ville være for meget at påstå, at avisen “Kiøbenhavns Post-Rytter” fra begyndelsen af 1700-tallet hører til min daglige davre. Men set gennem Viborg-briller er augustnummeret fra 1721 kostelig læsning.
En “notification” i bladet handler om en enkefrue af Viborgs bedre borgerskab, justitsrådinde Anne Katrine Lælius, der siden den 23. november 1718 havde haft kongens tilladelse til at tilvirke og forhandle “medicinske piller”.
Fra sin mand, landsdommer og justitsråd Frederik Lælius, arvede hun retten til at opkræve tiende af den fattige Ingstrup Kirke ved Løkken, og hun ejede Agatius Loumanns Gård ved Viborg Domkirke. En opgørelse fra 1725 viste, at hun året før den store brand var ganske godt ved muffen, så universalpillerne har kanske også været helsebringende for hendes økonomi.
“Der er intet kostbarere compositum at finde,” hedder det om Anne Katrines piller. De er et arkanum. Det vil sige, at opskriften er hendes hemmelighed. Nok godt det samme. Og hold nu lige fast. Ifølge den københavnske avis kan pillerne “skikke sig for alle slags complexioner og sygdomme”: hoste, brystsvaghed, løbende igt, podagra, udflåd, urent blod, spedalskhed, skab, syfilis, skørbug, pest, petekkier, kopper, ledsmerter, melankoli, underlivssmerter og mavekneb.
Gad vide, hvad den viborgensiske pilletriller puttede i sine “Universal Curerende Piller”? Med sikkerhed en god portion placeboeffekt, og den er ikke sådan at foragte.
Og det til bare én rigsdaler for 64 styk. Ved at betale 10 rigsdaler får kunden 64 styk oven i de 640. Enkefruen advarer mod plagiater og gør opmærksom på, at den ægte vare er med hendes segl. Hun har åbenbart en tid boet i lejlighed hos Povl Hansen Kandestøber i Østergade, for her er hendes københavnske salgssted stadig. “Ellers er hendes rette bopæl i Viborg i Jylland.”
Den 20. november 1737 blev hun begravet fra Viborg Domkirke. Mon ikke, hun har garderet sig ved at tage opskriften med på den sidste rejse?