Til faglig brug har Forstbotanisk Have øst for Søndersø aldrig været meget bevendt. Men som lystanlæg, mine damer og herrer, har det en rolle at spille. Og ej blot til lyst, men også til eftertanke.
Når jeg tusser rundt i anlægget, kommer jeg til at tænke på gamle dages perspektivkasser. Fra Oehlenschlägers digt om den gamle mand med perspektivkassen ved vi, hvor dragende den slags kukkasser har virket på publikum.
Med matematisk snilde, flotte bemalinger og fikse sætstykker har konstruktøren sat et motiv i perspektiv. Et kirkerum her, en hyrdescene der. Gennem ét eller flere huller har betragteren kunnet studere den hele herlighed.
Forstbotanisk Have skråner mod syd og vest. Småtoppe og slugter fører øjet, men først den brogede samling af træer, ikke mindst de majestætiske med nåle, sikrer en oplevelse af dimensioner. Blot at skue langt i det rene ingenting er omsonst. Men når blikket så at sige skal løbe et forhindringsløb mellem lysninger og fortætninger for at nå sit mål, har det meget at fortælle, når det forpustet vender tilbage.
Den over 100-årige have er en perspektivkasse i den fulde skala. Det kan da være meget godt med Klostermarkens vide udsigter, men først i Forstbotanisk Have kommer de i det rette perspektiv.
På samme måde kan vi leve et helt liv med tomme udsigter. Lur mig, om ikke denne tids genvordigheder har fået én og anden til at se sagerne i et nyt perspektiv. Noget godt må der da komme ud af redeligheden.
Psykiateren Viktor E. Frankl (1905-1997) var i tre år fange i noget så udsigtsløst som koncentrationslejren Auschwitz; men det var paradoksalt nok her, han fik vished for, at han var på rette vej med sin logoterapi. Den er en åndelig terapi, der bygger på “viljen til mening”. Midt i lejrens gru fandt han beviser på filosoffen Nietzsches ord: “Den, der ved, hvorfor han lever, kan tåle næsten et hvilket som helst hvordan.”
Som en lille opmuntring fra perspektivkassemanden og Forstbotanisk Have viderebringer Bymanden dette Frankl-citat:
“Lev, som om du levede for anden gang, og som om du første gang handlede lige så forkert, som du er ved at handle nu.”