Det gyldne Adam og Eva-skilt i Nytorvgyde viser, hvor gæstgiveriet “Paradis” indtil en brand i 1667 lå. I 14 dage derefter ulmede gløderne i vinkælderen, og siden har navnet “Paradis” ligget og ulmet i den lokale bevidsthed.
Skiltet er en forstørret kopi af et kistebeslag fra Bjerring Kirke. Fristelsens slange og kundskabens træ omslutter de to. Uskylden står for fald.
Tilstandene i Viborg fra begyndelsen af 1600-årene og en 100 år frem var alt andet end paradisiske. De var djævleblændte. Viborg var grundigt rodet ind i først kejserkrigen mod tyskerne og dernæst svenskekrigene.
Det begyndte med, at den kejserlige hær i 1627 gjorde sit indtog. Grev Camillo Strozzi slog sit hovedkvarter op i bygården “Mageløs”, der gik for at være byens flotteste bolig. Strozzi og hans stab drænede byen for både vin og penge.
I to omgange satte svenskerne sig på Viborg, i 1644 og i 1657. Atter fik byen en rolle som hovedbase, hvilket nok skånede byen rent fysisk, men bestemt ikke pengemæssigt. Allerværst gik det dog for sig, da Danmarks allierede fra Brandenburg-Preussen i 1660 kom til staden med én af Europas fornemste mænd, kurfyrst Frederik Vilhelm den Store af Brandenburg, i front. En horde af tyskere og polakker hærgede.
Kurfyrsten indlogerede sig hos vinhandler og værtshusholder Salomon Gerber, der drev sine aktiviteter fra Sct. Mogens Gade 3 og i det meste af Nytorvgydes nordside, herunder “Paradis”. Næsten lige så fin på den var feltmarskal, rigsgreve Raimondo Montecuccoli, der samtidig holdt hof på Nytorvs vestre side, hvor senere Svaneapoteket kom til at ligge.
Da “hjælpetropperne” var ude, prægede en dansk blanding af militær og adelig drukkultur – iblandet æresbegreber – Viborg, herunder ikke mindst det urolige hjørne mellem Sct. Mogens Gade og Nytorvgyde.
En militær hornblæser fik dette at føle, da en flok drukne officerer i Salomon Gerbers skænkestue absolut ville have ham til at blæse en fanfare, hver gang de skålede. Han fik nok og kaldte dem “hundsvotter”. Skønt dette navn for tævens kønsorganer dengang var et meget brugt skældsord, kom kårderne frem, og blæseren udåndede, hvilket ikke fik nogen retslige konsekvenser.
En duel mellem fire militære adelsmænd fandt i 1674 sted i Nytorvgyde. Tvisten begyndte i Gerbers skænkestue, og i Nytorvgydes fakkelskær fik to af kamphanerne dødbringende sår. Og det var blot, fordi de var kommet op at toppes om, hvor gammel en hest skulle være for at deltage i krigstjeneste. Heller ikke da faldt rettens hammer.
I 1719 flød det militære blod atter i samme kvarter. I Sct. Mogens Gade 8 drev en købmand en vinstue. To officerer, tilmed brødre, gerådede i skænderi om en gæld. Stikvåben kom frem, og bror major faldt for bror oberst. Det lignede en slags uheld, og det ser ud til, at obersten slap for videre tiltale.
Jeg tror nok, at Adam og Eva-skiltet er museumsmanden og forfatteren Peter Seebergs påfund, og at det skulle markere udstillingsstedet “Paradis”, som i en fredeligere tid lå på gæstgivergårdens sted. Men enhver god historie kan sagtens begynde med Adam og Eva.