Kald mig bare en enfoldig, mosgroet stivstikker. Det afholder mig ikke fra at bekende mig til den gode gammeldags folder på papir. Intet slår den. Så skulle det da være den lige så gammeldags infotavle on location. Uden dikkedarer.
Jeg kan ikke føre bevis for det, men jeg tror, at folderen har tiden imod sig. Flere og flere steder finder jeg tomme skuffer af den slags, der før bugnede af friske foldere. Småaffald har indtaget pladsen. Skuffende. Nye mål får måske slet ikke en skuffe til foldere, men må klare sig med apps, QR-koder, Facebook og hjemmesider.
I øvrigt ikke et ondt ord om den elektroniske multiformidling; blot har den ikke folderens fysik. Ja, den gode formidling er også noget fysisk, tro mig. Jeg har i mine mange år som flittig bruger aldrig set en smidt folder. Den ender som en slags mental vandringsstav. En god følgesvend fra gang til gang. Et “vademecum”, som er latin og betyder “gå med mig”.
Min samling af foldere, brochurer, pamfletter, folde ud-kort, tryksager og småhæfter er velvoksen. Jeg ved ikke noget bedre end at rode rundt på må og få. Inspirationen spirer frem af denne kompost. Det sker ligegodt ikke med det lagrede gods i mobilen.
På forunderlig vis udgør folderne et samlet, flerstemmigt kor. Som en lokkende – men positiv – sirenesang.
Dette lille udpluk siger alt: “Klostre i Midt- og Vestjylland”, “Alle mand til Snapsting”, “Hald Sø-området”, “Hans Tausens Minde”, “E Bindstouw”, “Længdesnit af Asmild Kirke”, “Bispegrotten”, “Tolv ture på Viborgegnen”, “De tre vejvisere”, “Viborg Domkirke – en rundtur”, “H.C. Andersen i Jylland”, “Hans Tausen og den hvide sten”, “Voldsteder”, “Gravhøje”.
Konklusion: Foldere giver udfoldelsesmuligheder.