Den kære læser må have det ligesådan. At det kan ride én som en mare, når en sten sætter sig fast i bildækket og siger dunk, dunk, dunk. Eller når en sten hager sig fast under skoen og får den gående til at lyde som en stepdanser.
Det værste er nu, når en bittelille flintesyl sniger sig ned i sokken, og når den lille djævel med forken ikke lader sig finde. Det sker typisk, når den vandrende ikke har andre muligheder end at bide smerten i sig.
Noget i den retning har jeg det, når jeg vandrer rundt i lokalhistorien uden at kunne finde hoved eller hale. Mere konkret: Længe har jeg funderet over, hvem forfatteren til Viborgs første rigtige turisthæfte var. Gottlieb Christensen lagde i 1873 navn til det 48 sider store hæfte “Illustreret fører i Viborg og omegn”.
Ad forskellige kanaler har jeg forgæves søgt svar, men måske er det ligetil. Forfatteren og illustratoren må være Gottlieb Nicolai Christensen – en i skolekredse kendt personlighed, født i Viborg i 1841.
Faderen var lærer. Sådan var traditionen i familien, både på moderens og faderens side. Det lå ham således ikke fjernt, da han i 1872 etablerede sig med egen privatskole i København.
Paradoksalt nok rakte faderens lærerløn ikke til at give sønnen en ordentlig uddannelse. Men poden tjente penge som klokker i Sortebrødre Kirke og som vikar på Viborg Borger- og Friskole, der lå lige overfor. Faderen Rasmus havde et tilsvarende dobbeltjob og har nok givet plads til sønnemand.
Hermed kunne Gottlieb Christensen tage et skridt op ad stigen, da han begyndte på latinskolen. Et legat var også med til at holde ham til bogen. Så da han var 21 år, kunne han med en studentereksamen i bagagen rejse til København for at læse teologi.
Nogen ørn til teologien var han ikke, og hans eksamen var mådelig. Den kreative åre var derimod til ug, og den kom Viborg og omegn til gode. Af sind forblev han viborgenser, hvilket især hans billedværker vidner om.
Gammelholms Skole var en eksklusiv forberedelsesskole for drenge. Blandt stribevis af siden kendte personligheder fra skolen var brødrene Niels og Harald Bohr.
Niels Christensens Forlag lægger navn til den lille bog. Fra 1868 drev boghandler Niels Peter Christensen boghandel på Nytorv 5, og ham må det være. Et års tid efter at han i 1912 døde, overtog sønnen Niels forretningen, der i øvrigt eksisterede til 1930.
Heller ikke dengang gav bøger alene et sikkert udkomme, så Niels Christensens Boghandel førte sig frem som bog-, papir-, kunst-, musik- og tapethandel.