Tynget af tunge tanker søgte maleren og forfatteren Holger Drachmann lørdag den 1. november 1890 ned i Viborg Domkirkes krypt. I 12 vers indvier Drachmann os i sine kvaler.
Det romanske rum taler til folk, der ønsker ro, så de kan få lidt skik på deres tanker. Den hvælvede krypt er blot 116 kvadratmeter stor og er en rest af den oprindelige kirke. Krypter af den art i Danmark lader sig vel tælle på én hånd.
Seks hele og 10 halve søjler har siden 1130’erne båret den. Nichen mod vest kan være kirkens allerførste alterplads. Langt mere end den nyere kirke udstråler den et spændende mangefold af byggesten, vistnok granit, porfyr, kildekalk, jernal og rødsten.
Kirken under kirken har status som et stillerum. Jeg skal ikke kunne sige, om det var herfra, sjælemessen for den døde kong Erik Glipping lød, men med det rum kan man aldrig vide.
I det sydlige kryptkapel står en læderbetrukken kiste med den mumificerede adelsmand og guldmager Valdemar Daa, som H.C. Andersen har skrevet en fortælling om. Sct. Kjelds Kilde skjuler sig i en brønd under læderkisten. I det modsatte kapel finder vi en kiste, der er hugget af en enkelt sten. Den har ikke været til hvem som helst. Sct. Kjeld, monstro?
Pudsigt, som “løngangsmyten” lever i Viborg. Myten om en hemmelig gang under Søndersø handler oftest om en elskovstunnel fra kryptens nordøstlige hjørne og over til Asmild. Et gravehold ledte engang efter tunnelen og fandt en kedelig afløbskanal fra kryptens vandholdige underlag.
Tilbage til Holger Drachmann og digtet “Alene med den gamle organist”. Domorganist Herman Amberg sidder ved orglet oppe i kirken, mens Drachmann kukkelurer i krypten. Tonerne opløfter den dystre digter, men krypten får også sin del af æren for, at han kommer fornyet op:
“Savner han tjenestens inderlighed,/savner i ordet han dybden -/så lad ham gå til den ældste tro/ydmyg derned i krypten.”