Jeg har hørt sige, at udenadslære ikke fører til viden, og at flotte rim ikke er nok til et godt digt. I samme dur skosede en filosof dem, der suverænt kan bevise, at det er forkert at lyve, men som lyver, så det står efter. Udvendighed kontra indvendighed.
Sandheder som disse kom jeg til at tænke på, da jeg stod ved Den Gamle Præstegård, Sct. Mogens Gade 11. I øvrigt det flotteste bindingsværk i to stokværk. Den lod stiftsprovst Christen Lassen Tychonius i 1736 opføre, efter at han kom til Viborg fra Skive i 1727.
I sin Viborg-historie fra 1849 noterer stiftsprovst Ursin, at Tychonius var den lærdeste mand, Viborg havde haft, og at byen næppe igen ville se et så lysende geni. Ursin føjer til, at den lærde forgænger i embedet allerede som knægt var velbevandret i latin, græsk og flere orientalske sprog, og at han som blot 15-årig blev student.
Tychonius gik præstevejen og var nok tidligt ude efter Viborgs bispestol, hvilket glippede hele fire gange, skønt han var kendt som en sprænglærd kirkehistoriker. Der var ikke det kirkelige emne, som han ikke kunne endevende. Han spyede om sig med vers, afhandlinger og opbyggelige tekster. Samtidig opnåede han en status som modepræst i domkirken. Vægterne måtte regulere trafikken på Gammeltorv, når han var på.
Men det var, som om al denne gode lærdom ikke stak så dybt. I det mindste var han berygtet som en drillesyg og splidagtig person. Han var nok lidt som nutidens “Google-assistent”, der kan svare på alt uden egentlig at vide noget som helst.
Holberg lod sig friste til at kalde pligtpedanten i komedien “Jacob von Tyboe” magister Tychonius. Modellen i Viborg fnyste og fik Holberg til at ændre navnet i de senere udgaver, så magisteren nu hed Stygotius. Det var nu heller ikke rart at have denne replik af Jacob von Tyboe siddende på sig:
“Men her er sådan underlig lugt inde, her lugter så pedantisk, så latinsk, så græsk; om der er kun en donat udi et hus, så står den mig straks i næsen. Der må uden tvivl en skimlet magister have skjult sig etsteds herinde.”
Herefter kunne Holberg ikke nære sig og skrev skæmtedigtet “Den jydske fejde”, hvori Viborgs stiftsprovst står som “en stridbar helt, skjult under Levi skjorte, der blive vil et lys ved Viborgs høje skole”. Med det sidste hentyder han til, at Tychonius kæmpede for et universitet i Viborg.
Kraftpræstationen var en 14 kvarter lang ligprædiken den 5. juli 1735 over biskop Trellund. Til sidst kunne Tychonius knap stå på sine ben, og klokkeren måtte gribe ham. Herefter var lyset dæmpet, og det gik helt ud juleaften 1740.