Det siges, at egetræet ved Kompagnistræde, lige inden for Latinerhavens portal, er fra før bybranden i 1726. En gammel gubbe er det i alt fald, og den historiske bydel var ikke den samme uden.
Om træet skriver Peter Seeberg, at “når man ser det, bliver byen pludseligt endnu rigere for een”. Hvor må de skamme sig – de, der mener, at træer kun hører hjemme i skoven. Et pragteksemplar som bytræet ved Kompagnistræde er i særklasse værdifuldt.
Ludvig Feilberg var det åbne sinds filosof, der advarede os mod at tænke på, at vi tænker. Tankerne skal have “ligeløb”. Med åbent sind studerede han Holbergs kastanjetræ i Fiolstræde, og det skrev han i 1882 en fin afhandling om.
Feilberg når frem til, at træet på den gode måde gør byen endnu mere byagtig, fordi husene “må holde sammen mod den sære, fremmede gæst, der er kommen iblandt dem”.
Han kalder det en “tankebro mellem natur og kultur” og noterer, “at der findes ved dette træ noget, man så ofte leder efter og savner, men sjældent finder”.
Det samme gælder for Seebergs træ.