Kong Dan stillede sig op på stenen Daneryg i Viborg, da jyderne hyldede ham som konge, skal vi tro Lejrekrøniken. Længe derefter var Viborg Danmarks hyldningssted nummer ét.
Der stod respekt om Viborg Tings kongesten. Den har nok lignet alle mulige andre kæmpesten, men ting er, hvad man gør dem til. Livets gang kræver sine fikspunkter.
Tænk på den klassiske gemmeleg kronekuk, hvor deltagerne respekterer en sten, en træstamme eller noget andet, der egner sig til at være det samlende midtpunkt. I kronekuk gælder det om at komme først til kroningsstedet, enten for at fange eller befri.
Flere gange i historien har tingstedet i Viborg haft samme dragende rolle. Slaget på Taphede torsdag den 6. oktober 1334 er et godt eksempel.
Vi befinder os i “den kongeløse tid” fra 1332 til 1340 og kan trække linjen helt tilbage til mordet i Finderup Lade natten til den 22. november 1286, da Erik Glipping fik sine 56 stik. Sønnen Erik Menved overtog kongetitlen. Da han fik alderen til det, begyndte han at bruge løs af rigets penge, både til krige og til ridderturneringer. Erik Menved udskrev store skatter og lånte penge. Jyderne og Viborg Ting var i oprør.
Sønnen Kristoffer overtog i 1320 et pantsat land. Rigets stormænd bandt ham med en håndfæstning. Pantherrerne var de tyske grever Gert (“den kullede”) og Johan (“den milde”). En overgang måtte Kristoffer se sig tilsidesat af drengekongen Valdemar, der blot var grevernes og stormændenes redskab. Kristoffer kom til igen. Da han i 1334 døde, var Danmark uden konge. De to tyske grever sad solidt på landet. Ikke mindst Gert var en hård negl.
Junker Otto, Kristoffers næstældste søn, prøvede i 1334 at snuppe kongekronen og satte sig hermed op imod Gert. Otto hastede med en hær mod Viborg. Målet var Viborg Ting med hyldningsstenen.
Med sine lejesoldater bremsede Gert ham lige øst for tingstaden og tog ham til fange, inden han nåede til magtens Viborg. Slaget fandt sted på Taphede den 6. – eller måske den 7. – oktober 1334. Intet er underligt nok fundet fra slaget – bortset fra en signet, der mange år senere dukkede op på kamppladsen. Den havde tilhørt den tyske adelsmand Johannes Kokerbek.
Danmark var uden konge helt frem til 1340, da Valdemar Atterdag – Ottos lillebror – samlede riget. Adelsmanden Niels Ebbesen havde med snilde dræbt grev Gert. Den 24. juni stod Valdemar på den eftertragtede sten i Viborg. Legens vinder.