I Viborg Domkirkes sydlige kryptkapel hviler adelsmanden Valdemar Daa. Og oppe i kapellet mellem koret og den sydlige korsarm ligger sønnen Gregers Daa, den sidste i den adelige slægt.
Noget lever videre. På hjørnet af Ll. Sct. Hans Gade og Sct. Mogens Gade finder vi det karakteristiske Daas Palæ med tårn og spir.
Da Valdemar Daa og broderen Christian hver arvede en halvpart af herreborgen Borreby, kom en bygning med tårn og spir til at ligge på Christians del. Dette symbol sved så langt ind i Valdemars forfængelige sjæl, at han så sit snit til at rive tårnet ned, da broderen var ude at rejse.
Tårne og spir udstråler velstand og magt. Fra borgene og slottene listede de sig ind i den historicistiske arkitektur, som den foldede sig ud i 1800-tallets sidste halvdel; i Viborg nok bedst udtrykt i Julius Tholles arrest fra 1874 med de to spirede tårne. Daas Palæ fra 1892 er et andet godt eksempel. Bygningen får karakter af de murstensindfattede vinduer og tårnet på hjørnet.
Viborg-arkitekterne Andreas Hagerup og Claudius August Wiinholt tegnede den til avlsbruger og ølhandler Anders Daa, der hermed kunne skilte med, at der trods alt var adeligt blod i den nu borgerlige slægt.
Inden Gregers Daa som ryttergeneral i 1712 stod i vejen for en svensk kanonkugle, fik han uden for ægteskab en søn med korporalfruen Sidsel Lauritsdatter. Ganske vist født i dølgsmål på Fur, men navnet siger alt: Gregers Gregersen Daa – Anders Daas oldefar.
Tre slægtled af Gregers Gregersen Daa virkede som skomagere i Viborg og var med Anders nået til den finere ende af Sct. Mogens Gade. Det er til at se på bygningen, at Wiinholt gjorde meget i kirker og missionshuse. Tårnet ligner da også det, som han i 1893 sirede menighedshuset i Hans Tausens Minde med.
Gad vide, hvordan Valdemar Daa har det med, at tårnet med spiret genopstod?