Vokser alt i verden til dobbelt størrelse, kan ingen vide det, for også målestokken vokser tilsvarende. En tanke, jeg tumlede med, da jeg gik i skole.
Hele universet kan være som et støvkorn i et andet univers med andre mål, fabulerede jeg. Hvor er det dog vigtigt, at vi har noget fast at forholde os til.
Når vi fra øst ser på Viborgs profil, kan det være trekvart ligegyldigt, hvor meget bakkerne og bygningerne ligger over havets overflade. Viborgs sikre målepunkt er Viborgsøerne, og deres spejl ligger 11 meter over havet.
Forfatteren Palle Lauring elskede at hade Viborg Domkirke i 1876-udgaven. Især fandt han tvillingtårnene latterligt lave og tynde. Aarhus Domkirke har kun ét tårn, men spirets top befinder sig 96 meter over Bispetorvet. Ribe Domkirkes tykke “Borgertårn” er 50 meter højt. Viborg Domkirke peaker ved blot 42 meter – ganske vist med to af slagsen.
At Viborg Domkirke alligevel kan hævde sig, skyldes, at kirkebjerget ligger 26 meter over søen, hvilket giver en sum på 68 meter. Efter samme øvelse får vi følgende toppunkter i byens silhuet: 83 meter til Peak 12 Hotel, 69 meter til vandtårnet med “læbestiften”, 79 meter til kraftvarmeværket, 52 meter til Sortebrødre Kirke med det forsigtige tårn og 70 meter til sygehuset.
Med 53 meter er sygehuset højest, men det ligger lavere end de andre. Vandtårnet og hotellet ligger 36 meter over søen mod blot 17 meter til sygehuset.
Alt er relativt. Jeg havde engang en poster med Manhattans skyline som motiv. En ellers storslået katedral lå og lignede en undskyldning for sig selv, klejn blandt skyskraberne. To verdener med hver sin målestok stødte sammen.