Den tyske by Dortmund føler stadig som et afsavn, at den under anden verdenskrig mistede hele sin historiske bymidte. Lad os i Viborg være glade for, at vi har en gammel, fasttømret midtby, som gør, at vi ikke går rundt og er fremmede for os selv.
Hjultorvet 7 bærer navnet “Centrum”. Da den lille forretningsejendom i 1909 kom til, var Hjultorvet ved at manifestere sig som byens omdrejningspunkt, som selveste centrum. Efterhånden som trafikken i Sct. Mathias Gade tog til, voksede torvets status.
Bybusser og taxier havde her deres baser. Her stod den københavnsk inspirerede telefonkiosk. Underjordiske toiletter kom til. En pølsevogn og en kaffevogn betjente de mange torvegæster. Hotel Dannebrog lå, hvor nu Jensens Bøfhus residerer. Og som kronen på værket slog Hedeselskabet sig ned med sit hovedsæde.
I ældre tider var vel Gammeltorv foran domkirken hjertestedet, hvorfra årerne gik ud. Det dengang klejne torv måtte se sig udkonkurreret af Nytorv, der plant og stort var ideelt til de store markeder. Nulkilometerstenen på torvet siger alt, for det var herfra, afstandene til Viborg gjaldt, da Danmark i 1912 gik over til metersystemet.
De trekantede torve ved henholdsvis Gamle Vagt og Sct. Mogens Port havde særlige roller som hestehandelens livlige steder. Faktisk lå de i konkurrence om at tiltrække de store prangerpunge.
I forhold til mange andre købstæder har Viborg en ret stor bykerne, endda splittet op i en handelsdel og en historisk del. Hvor hovedvægten i dag ligger, kan være lidt svært at greje. Den har bevæget sig noget rundt. Men ét er sikkert: Den befinder sig i centrum.