Nogle byer lokker med æggende ture til “de hemmelige steder”. Nøj, hvor spændende.
Viborgs kanske mest hemmelige sted er det sted, hvor Sct. Budolfi Kirke og Sct. Budolfi Kloster lå. Skriftlige kilder er sikre beviser på, at helligbyen faktisk kunne regne en sådan institution med på sin portefølje, men guderne må vide, hvor den lå.
Historieskriver Erichsøn og den historisk interesserede murermester Gullev levede i hvert sit århundrede, men peger begge på den sydlige side af St. Sct. Peder Stræde – cirka hvor nu Ølluminati ligger. Eftertiden giver dem forsigtigt ret. Det var nok her.
Viborgs Budolfi Kloster var et nonnekloster, ved vi. De kan have været augustinere, akkurat som Asmilds nonner. Ud af den anonyme flok træder i en skriftlig kilde nonnen Tova, men specielt meddelsom er hun altså ikke.
Domkirkens fællesskab af augustinske korherrer udgjorde Viborgs første kloster. Budolfi-søstrene var også tidligt på færde. Borte tog dog dette hellige indslag længe inden reformationen.
At Viborg ærede den engelske helgen Budolf/Budolfus, kan sagtens hænge sammen med, at byen i bund og grund er Knud den Stores opfindelse. Store-Knud var konge i England, før han i 1018 satte sig på Viborg og resten af Danmark.
Meget klogere er vi ikke. Men nok til at drikke Budolfs skål.