“Nu er fuglen fløjet,” hed det, da Svaneapoteket i 1993 baskede fra Nytorv til Odingården. Svanenavnet fulgte med, men et par dekorative svaner holder heldigvis skansen i den gamle apotekergård.
Fra begyndelsen i 1573 og mange år frem hed apoteket blot Viborg Apothek, men ret tidligt må svanen være kommet ind i billedet. I Ursins Viborg-historie fra 1849 er der ingen tvivl. I registret optræder apoteket som “Svaneapoteket”.
Ligesom en dinglende bradepande engang var et sigende symbol på en gæstgivergård i St. Sct. Peder Stræde, var svanen velegnet som et pejlemærke i en tid, da de færreste kunne læse skilte. Måske har apotekeren også villet sende et signal om, at hans medikamenter var pure som svanen.
Blandt danske apoteker er løverne og svanerne de talrigeste. Men de er i et broget selskab med ørne, hjorte, elefanter, enhjørninger, delfiner, sorte heste, hvide heste, falke, fasaner, svaler og glenter.
Godt, at noget af historien hænger ved på Nytorv. Hvor apoteket i de første 100 år lå, ved vi ikke. I 1673 indrettede Daniel Friedenreich sit apotek på torvets nordside, og i 1717 flyttede Mathias Langenhoven det til vestsiden.
Apoteker Rami Zeidan er nummer 31 i rækken af aktive apotekere under svanens vinger. Dertil kommer tre ubrugte bevillinger og en enkelt enke, der drev apoteket gennem en provisor.
Den kan vist kun biskop Henrik Stubkjær slå. Hans nummer i rækken af rigtige biskopper er 54. Vi regner ikke tre fuskere fra 1200-tallet med. De var uden for nummer.