“Breidablik” kaldte arkæolog Erik Levin Nielsen den vikingegård, der har ligget på St. Sct. Peder Strædes sydside. Navnet på guden Balders bolig passer så fint, for herfra har beboerne haft det brede blik. Et godt sted til det, der i begyndelsen af middelalderen brød ud af puppen som Viborgs første planlagte gade med huse, hegn og gærder.
Spor efter en halv snes bygninger fra vikingetiden fandt arkæologerne, da de i 1966 og 1967 gravede på det sted, hvor det dobbelte supermarked HB Comus i 1968 åbnede. At de i 1972-1974 kunne gå i dybden på grunden overfor, hvor sparekassen skulle anlægge en parkeringsplads, var dobbelt lykke.
På strædets nordlige side fandt de nemlig rester efter det, som vikingegården endte med at blive, nemlig en lille bydel med matrikler. Erik Levin Nielsen var ikke i tvivl om, at fremvæksten var mere end en tilfældighed. For ham var det indlysende, at en lokal stormand i kongens interesse var den styrende hånd – måske Bose fra Asmild. Det er ham, der optræder på Asmild Kirkes runesten.
Byrådet lod i 1872 en gammel vejstump i området fjerne, Sct. Mikkels Stræde. Den havde direkte forbindelse til Sortebrødre Kirkestræde og videre nedefter. Historikere gisner om, at Breidablik-bydelen og bydelen ved nutidens Brænderigård har haft en vej mellem sig. Også dannelsen ved søen er fra overgangen mellem vikingetid og middelalder.
Fristende at knytte den islandske Gisle Surssøns Saga til gården ved St. Sct. Peder Stræde. Ifølge sagaen bor islændingene Gisle, Bjalve og Vésten i vinteren 961-962 hos Sejrhad i købstaden Viborg. Tilmed lader Gisle sig under opholdet kristne. De hygger sig gevaldig i den gæstfri Sejrhads stue. Nuvel, sagaen er sløret, men set fra Breidablik er sagen klar.