Ubegribeligt, hvad Guds skabninger kan komme op at toppes om. Lærde hoveder kom for nogle år siden i et verbalt klammeri om, hvad vendingen “tidenders mand” på den berømte runesten i Asmild Kirke står for.
De var enige om, at Thorgund, hvis far og farfar var henholdsvis Thorgot og Thjodulv, satte stenen for sin mand, Bose. Den afdøde fik prædikatet “tidenders mand”.
En kendt runolog ophøjede ham til at være kongens informationsminister – den, der kom med tidender. En historiker mente, at det var noget ævl, og at den slags gætninger hørte hjemme i en “runologisk kravlegård”. Anders Dalgaard, nu afdød formand for menighedsrådet i Asmild, havde begge ben på jorden: “Mon ikke, han slet og ret var alle tiders mand?”
En anden detalje er, at Boses navn står med mindre runer end de andres navne. For nogle er det et tegn på, at de store var Thorgunds slægt, måske den magtfulde Thrugot-slægt.
Kendsgerningen er, at stenen dukkede op den 25. september 1950 under en arkæologisk udgravning. Den har siddet i bunden af fortidens store nordtårn. Her kunne kirkegængerne se runerne, når de gik ind og ud, og det gjorde nok ikke så meget, at teksten stod på hovedet. Den har haft en magisk effekt.
Det er ikke til at vide, hvor stenen stod, før den endte som blikfang i kirken. Den kan være fra 970-1020. Dengang knyttede en bred landtange de to sider af søen tæt til hinanden, idet en bro førte over et smalt løb – et oplagt sted til en mindesten for Asmilds stormand.
I dag pryder runestenen Asmild Kirkes våbenhus. Her står den fint og taler for sig selv.