I “Den grimme ælling” skriver H.C. Andersen om et faldefærdigt bondehus, der “var så elendigt, at det ikke selv vidste, til hvad side det ville falde, og så blev det stående.” Sådan var det sidst i 1970’erne fat med Hans Werrings Gård på det nordøstre hjørne af Sct. Mogens Gade og Rosenstræde.
Mage til elendighed. Arkitekt Erik Einar Holm kunne berette om, at alt ved det hus “var langt inde i en nedbrydningsproces”. Ikke desto mindre tog gode kræfter fat. Ifølge bevaringsplanen fra 1972 fortjente “det værdifulde anlæg” at stå til eftertiden. Så kom i 1978 en fredning, og to år efter lå en redningsplan klar.
Sanerings- og Byfornyelsesselskabet af 19.3. 1970 kom på banen og havde statspenge med sig. I nutidspenge kostede det cirka 22 millioner kroner at bringe de oprindelig tre små bygninger fra 1600-tallet på fode. Fra januar 1982 til august 1983 stod arbejdet på.
At kalde det en restaurering er nok en tilsnigelse. Sten for sten, stok for stok og bjælke for bjælke fornyede håndværkerne det hele. De følte sig frem og formede alt i husets ånd. Selv det skæve fulgte med, og på intet tidspunkt var Hans Werrings Gård helt nede med nakken.
Fra 1833 og 50 år frem ejede rebslager Hans Werring ejendommen, der således med god grund bærer sit navn. Han skar en etage af hjørnet, for det var smalle tider.
Den fornyede udgave af den gamle gård rummede fra begyndelsen 19 ungdomsboliger. Bolig Viborg ændrede senere som ejer det indre, så Hans Werrings Gård i dag består af 10 boliger.
Kritiske røster skortede det ikke på, da ikke mindst bevaringsforeningen Viborg-Fonden gik på barrikaderne for det skæve hus. I dag kan mange nok mene, at kampen ikke var helt skæv.