Skolemanden Peter Jessen (1713-1780) havde ord for at være et ærgerrigt og stridbart rodehoved. En elendig administrator og underviser, men dog efter sigende en god prædikant.
Konrektors Gård i Sct. Mogens Gade 29 var ægteparret Dorothea Cathrine og Peter Jessens sted. Som den flotte, gultavlede bindingsværksgård i dag står til skue, er den fra 1757 og er fredet. Porten fører til en pikstensbelagt gårdsplads med atmosfære.
Da han i 1748 giftede sig med rektor Jens Ostenfelds datter, fik han en nøgle til byens allerfineste kredse. Bygården i Sct. Mogens Gade var blot én af mange besiddelser.
I 1739 begyndte Peter Jessen som underviser på latinskolen. Skolen sang på sidste vers i Skolestræde og havde en mellemstation i domhusets kælder, inden den i oktober 1772 åbnede i Sct. Mogens Gade 1. Da var vores hovedperson rektor. Fra 1747 til 1764 var han konrektor – deraf bygårdens navn.
Måske erkendte han, at han ikke duede som skolemand. På et tidspunkt prøvede han at sælge nogle besiddelser på Alheden. Betalingen skulle falde som et præstekald ved Helligåndskirken i København eller ved Budolfi Kirke i Aalborg. Men han blev hængende. I de år gik uvorne elever indbyggerne på nerverne. Samtidig lod hans embedsførelse meget tilbage at ønske. I 1776 fratog biskop Rottbøll ham reelt stillingen, men titlen fik han lov til at beholde.
Enken skænkede domkirken to syvarmede lysekroner, og det har næppe skadet, da først han og senere hun skulle have plads i gravkapellet. Her optræder han som værende “velædel” og “højlærd”, mens hun er “dydædel” og “højfornem”. Han udviste “flid og troskab i sit kald”, skal vi tro disse sidste ord.
Kisterne står stadig i vesttårnenes kælder, og kronerne hænger nok så fint i korsarmene.