I sig selv er Sortebrødre Kirkes trefløjede skabsaltertavle enestående. Men at dette pragtværk fra først i 1500-årene åbenbarer en ypperstepræst med klemmebriller, kan nok få én og anden til at gøre store øjne.
Manden med brillerne er ham, der med tungen lige i munden omskærer det lille Jesusbarn. På Jesu tid måtte folk se langt efter optiske hjælpemidler. Vi skal allersidst i 1200-tallet, før europæerne havde lært at bruge linser for at bøde på et svagt syn. Det tidligste billede af en person med briller er vistnok et italiensk maleri fra 1352. Svenskerne kan fremvise et kalkmaleri fra 1450 af Abraham med “glasögon”.
De ukendte kunstnere fra Antwerpen understreger med brillerne, at det ikke bare har krævet en sikker hånd at omskære Jesus, men også et klart syn. Et anstrøg af humor udstråler tableauet vel også.
Meget tyder på, at Christian den Anden købte alteret til sin slotskirke, da han i 1521 besøgte Antwerpen. Kongen havde tætte bånd til Nederlandene. Her stod det, indtil Frederik den Fjerde ændrede slottets kirke efter pietistisk mønster. Det skete meget passende, da Sortebrødre Kirke under restaurering råbte på et nyt alter.
Fragtmanden kom til Viborg med alter og alterfod den 26. maj 1728, og den 25. juni samme år genåbnede kirken efter den storbrand, der nøjagtig to år før havde lagt den bedste del af byen øde. Kongens gave var i allerhøjeste grad kærkommen.
Tavlens midterparti består af 89 udskårne, bemalede og forgyldte figurer i egetræ. De spiller sammen med malerier på de to åbne fløje. Når lågerne er slået i, taler andre malerier til beskueren. Alt i alt udtrykker alteret Jesu fødsel, liv og død – og da ikke mindst selve passionen, lidelseshistorien.
Det hele er nok værd at kaste et blik på.