Blandt Sortebrødre Kirkes 200 emblemmalerier udvalgte billedkunstneren Kjeld Heltoft to til bogen “… og så til Viborg”, hvori han i tegninger hylder Viborg, nemlig “Fugl Fønix” og “Hjertespotteren”.
“Hjertespotteren” på én af det nordre sideskibs stolestadelåger er atypisk ved ikke at have et citat fra Biblen. Den symbolske valør er til gengæld klar nok. Billedet forestiller en grum spottefugl, der sender verbale giftpile mod et hjerte. Men hjertet lader sig ikke kue, for en gylden ring beskytter det; det er troens ring.
I 1734-1736 malede vandremaleren Mogens Christian Thrane (1697-1764) de symbolske tableauer på Sortebrødre Kirkes stolestadedøre og vægpaneler. Hans far gjorde i samme genre, og en søn førte traditionen videre. Inspirationen hentede han mest i tyskeren Daniel Cramers emblembog fra 1624.
Det lille dynasti af malere havde rod i Ålum vest for Randers. Allerede i 1702 havde fader Jens Jensen Thrane vist sin kunnen, da han smykkede en stue i Viborg Bispegård med scener fra den klassiske mytologi. Værkerne gik til under storbranden i 1726.
Langt de fleste af malerierne er allegorier, det vil sige lignelser, der har været til at forstå for almindelige kirkegængere. Gode at have med sig, når præstens tale gik hen over hovedet. Men Mogens Christian Thrane har også fundet plads til et maleri af Sortebrødre Kirke, som den tog sig ud i den restaurerede udgave efter den nævnte brand.
I bogen “Emblemmalerierne i Sortebrødre Kirke” gennemgår sognepræst Hannah Lyngberg-Larsen samtlige 200 værker, hvoraf langt de fleste er tilgængelige i kirken.
I sine 10 sidste år boede kunstneren præsentabelt i Sct. Mogens Gade 8. Dødsboet viste, at han var en både flittig og alsidig kunstner. Ikke alt i det store lager af efterladte værker var absolut stuerent. Hvordan lader for eksempel en munk, der pisker et fruentimmer i rumpen med en rævehale, sig tolke?