Murermester og blytækker Christian Gullev (1806-1892) fra Viborg var helt igennem selvlært, men han fik alligevel lov til at aflægge svendeprøve. Som blytækker faldt det i Christian Gullevs lod at tække 1876-domkirken, og han var kendt for at udføre halsbrækkende øvelser på tagryggen. Ja, han stod vistnok også på hænder.
Arvtagere lagde i 1970’erne nyt bly på kirken. De fandt et blyindkapslet brev fra deres forgænger, der meddelte, at han havde “fuldført domkirkens arbejde fra begyndelsen til enden”. Nogle år før havde blytækkere på samme vis fundet en hilsen fra Gullev under Ravnstrup Kirkes bly: “Nu ormen mig æder, og sjælen Gud glæder.”
Under den store brand i 1726 smeltede domkirkens bly. Bygmester Claus Stallknecht stod for at genopføre den. I første omgang betingede han sig, at han kunne udvinde og snuppe blyet, idet den genopførte kirke skulle være med sorte tagsten. En opgørelse viste, at han kørte 4275 kilo bly væk.
Men stiftsprovst Christen Tychonius pressede på for at få bly. Under alle omstændigheder var det gamle bly ikke meget bevendt. Efter flere brande og omsmeltninger var det sort og porøst. Det lod sig hverken folde eller bukke.
Den ihærdige Tychonius fik sin vilje igennem. Friske forsyninger på henholdsvis 4800 kilo og 9600 kilo kom til. Sådan gik det til, at 1730-kirken havde bly på apsis, hele sydsiden og på tårnenes kalotter.
Christian Gullev er i dag mest kendt for sine mange tegninger og skitser. Han var besat af den lokale historie og benyttede enhver lejlighed til at dokumentere, hvad han fandt i og over jorden. Den var helt gal med perspektivet. Det tog blytækkeren ikke så tungt, og i dag er hans tegninger guld værd.