Politimanden Eigil Holst var dansk litteraturs første krimihelt. I detektivromanen “Hvad skovsøen gemte” fra 1903 og i flere kriminalnoveller lader forfatteren Palle Rosenkrantz Eigil Holst boltre sig i gåder. Vi får at vide, at Eigil Holst er fra Viborg.
Baron Palle Rosenkrantz var et skud på adelsfamilien Rosenkrantz’ tykke stamme. At han fik Viborg i tankerne, da han skabte sin helt, er næppe så tilfældigt, for Rosenkrantzerne har op gennem historien haft meget at gøre i magtens ting- og stiftsby.
Området nord for domkirken, hvor nu Stænderpladsen er, bærer også Rosenkrantzernes adelsmærke. Her lå fra omkring 1100 til 1440 Marieklostret. Rigsråd Jørgen Rosenkrantz overtog i 1585 dele af klosterkomplekset. Inden da havde det haft en tid som bispegård, og fra 1576 var det adels- og domhus.
Magten kom for alvor til Viborg, da Iver Rosenkrantz i 1724 af en lektor købte bygården nord for domkirken. Frederik den Fjerde havde sat hans ellers strålende karriere på pause og forviste ham i 1723 til Viborg, hvor han fik rollen som stiftamtmand. For Viborg en gevinst. Iver Rosenkrantz tegnede sig ene mand for 20 procent af byens skatteindtægter.
Efter at den gode del af Viborg i 1726 brændte, sendte Iver Rosenkrantz et bønskrift til kongen og kaldte sig majestætens “tropligtskyldigste tjener”. Han bad på byens vegne om hjælp. Det var ikke uden betydning, at han havde gode kontakter i magtens centrum. Året efter købte han stamsædet Rosenholm, så ham skulle ingen have ondt af.
I 1730 kom Christian den Sjette på tronen, og Ivers intermezzo i Viborg var forbi. Denne dannede og elskværdige mand havde i en svær tid været god for byen. Snart var han Danmarks stats- og udenrigsminister. Den genopførte rest af adelsgården førte en stille tilværelse som stiftelse for adelige frøkener og enker.
Andre boller kom på suppen fra 1812 til 1832, da bygningen blomstrede op som skuespilhuset “Dramatikken”. I 1834 måtte huset falde til fordel for Stænderpladsen.
Blandt flere andre Rosenkrantzer i Viborg fortjener også baron Gottlob Rosenkrantz et par ord. Han var fra 1866 til 1879 stiftamtmand i byen og kom til at lægge navn til Kammerherrens Sti, nu kendt som Bispestien. Farbror Christian springer vi let hen over. En kort tid var han landsdommer i Viborg, men mistede på grund af “forsømmelig embedsførelse” sin bestalling.