Domkirkens barokke indslag

Ikke en stump af den tidligere barokkirke var tilbage, da den nyromanske domkirke i 1876 åbnede, hverken ude eller inde.

Smagsdommerne forlangte rene, romanske linjer. En enkelt detalje fandt dog nåde: den feterede hofmaler Hendrik Krocks alterbillede. Det hænger nu i præste- og samtaleværelset i hjørnet mellem koret og den nordre korsarm. Det forestiller den korsfæstede Jesus med Maria og Johannes.

Netop alterpartiet voldte en del kvaler, da bygmester Stallknecht og stiftsprovst Tychonius lagde planer for den genopførte kirke efter 1726-branden. I første omgang snedkererede et par lokale mestre et ret smalt alter, men det blev vejet og fundet for let.

Tilfældet var i Viborgs favør. Uvist af hvilken grund fremstillede hofbilledhugger Johan Friedrich Ebbisch to prægtige altre til den brandhærgede Sankt Petri Kirke i København, og det var ét for meget. Det overskydende alter fik plads i Viborg Domkirke, indkøbt til spotpris Ud med håndværkernes alter og videre til Vestervig Kirke med det.

Det overlevede maleri sad nok så fint i en korintisk søjleportal. I træ optrådte apostlene Peter og Paulus sammen med fire engle. Disses opslåede bøger var med skriftsteder. Over det hele svævede et “Jehovah” med stråler, skyer og engle plus Frederik den Fjerdes ciffer.

Dette stykke højbarok fra 1730 kom til at danne skole i det jyske. Som billedet i dag sidder på sakristiets væg, kan det være svært at forestille sig sammenhængen. Tag blot lidt uden for Viborg for at blive klogere. Herren på Sødal bekostede nogle få år efter en altertavle til Rødding Kirke, og den er en tro kopi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *