Maleren Christoffer Wilhelm Eckersberg har leveret en fantasi over, hvordan en kongehyldning på Viborg Ting har foldet sig ud. Den 28. september 1448 steg Christian den Første op på Viborgs hyldningssten og lod sig tiljuble af Vorherres jyder.
Dannebrog vajer, og en biskop velsigner; det må have været Viborgs Thorlav. Til tronsalen på Christiansborg malede Eckersberg fire historiske scenerier, og hyldningen i Viborg var ét af dem. Oplagt.
Eftertiden ved stort set intet om Viborg som kongehyldningsby. Måske var Hardeknud i 1027 den første i en række på måske 37 majestæter. Lejrekrøniken løfter selveste kong Dan op på Viborg-stenen, og så er vi godt nok langt tilbage.
Med sikkerhed var den senere Christian den Femte i 1655 den sidste. Enevælden satte en stopper for denne dybe tradition. Traditionen bød ellers, at Viborg var først til at hylde den kommende regent. Så kom turen til Ringsted og Lund.
I Snorri Sturlusons saga om Magnus den Gode læser vi: “Siden lod kong Magnus indkalde til Viborg-ting; der udnævner danskerne konger – både i gammel tid og i nyere tid. På dette ting tog danskerne Magnus Olavson til konge over hele Danevældet.” Denne hyldning fandt sted i 1042.
Hyldningsstenen i Viborg gik under navnet Daneryg. Den har sagtens været en mellemstor kampesten. Stor nok til at ophøje kongen, lav nok til at være let at bestige.
Peder Resen placerer på sit bykort fra 1677 det gamle tingsted på Viborgs højeste punkt, omtrent ved det nuværende Rigsarkiv. Hvor nu Kongehyldningsmonumentet står, har Daneryg næppe befundet sig. Lur mig, om ikke den ligger og ser helt almindelig ud ét eller andet sted.
Den 15. juni 1584 lod Frederik den Anden og dronning Sofie deres søn, den senere Christian den Fjerde, hylde på Nytorv. 23 rigsråder, 181 lens- og adelsmænd, ni herremænd, 11 hofråder, alle de jyske bisper og provster samt to præster fra hvert herred hyldede den syvårige. Siden fejlede hans selvtillid ikke noget.