Arctander, Bering, Bruun, Handberg, Hegelund, Ostenfeld, Preisler, Sehested, Wissing. Bare nogle få af de dynastier, der i flere led har præget livet i Viborg.
Meget lidt af disse familiesagaer a la Huset Buddenbrook har sat sig synlige spor i nutidens gadebillede. Familierne var ikke sig selv nok, men tog et nap i byens tjeneste, og det er da værd at bemærke.
Et slidt og vingeskudt skilt viser til Preislers Plads, intet andet. Pilen peger mod en familiesaga, der tog sin begyndelse i 1400-tallets Böhmen. Stamfar George Preisler fra Kreibitz var en værdsat glasmager og skabte et glaskrus, som siden er vandret fra den ene Preisler til den anden.
Johan Martin Preisler tog i 1744 springet til København, hvor han som hofkobberstikker, professor ved Kunstakademiet og justitsråd var en central skikkelse. Mange i den nye danske gren gjorde det godt i kunst og samfundsvæsen, efterhånden flere steder i landet. Enkelte begyndte nu også at dukke op i Viborg. Endda fik de nordeuropæiske Preislere en ny stamfar i Viborgs Frederik Christian Preisler (1797-1887), snedkermester og gæstgiver. Sammen med fru Petra fik han 10 børn, og de har mangfoldiggjort sig.
Lad os i forbigående nævne Frederik Julius Preisler, isenkræmmer i Gravene 18. En retskaffen herre, der havde svært ved at komme sig over, at han i 1920 fik en bøde på 10 kroner, fordi han havde forsømt i tide at slukke sin lysreklame. Købmændene Jens Carl Frederik Preisler, Sct. Mathias Gade 76, og Georg Daniel Preisler på Nytorvs sydside, gjorde det også bravt, sidstnævnte også med mineralvandsfabrik og værtshus.
På tvangsauktion købte Frederik Julius Preisler i 1840 Brøndums Gæstgiveri, hvor Sct. Mathias Gade slår er knæk. En rummelig bygård med plads til børneflok, snedkeri og logi. Indtil 1868 forbedrede han stille og roligt lokaliteterne. Da sønnen Otto Christian Jakob Preisler kom til, tog sagerne fart, og en hotelvirksomhed uden sidestykke i landsdelen tog form.
De kunne noget, disse Preislere. Karen Ragnhild Holst Preisler var som student fra Viborg Katedralskole i 1909 mønsterbryder. Men hotelejer Otto overstrålede alle. Under en tur til Kairo lod han sig inspirere og duperede hele borgermusikken med Café Cairo på sit hotel. Tilmed sås han af og til med fez.
Sine mange rejser skrev han om i Viborg Stiftstidende. I læserbreve i samme avis luftede han sine meninger, og det var sjældent kedeligt. I 1907 solgte han hotellet ud af familien. Samtidig udgav han en bog med sine mange indlæg. Derpå rejste han til København med 125.000 kroner på lommen, svarende til cirka 10 millioner kroner i dagens mønt.
Hotellet lukkede i 1968 og forsvandt snart fra gadebilledet. Det var da længe siden, at etiketten “byens fornemste” passede på det.