Viborg Domkirkes to vesttårne er uden konkurrence byens vigtigste vartegn. Ethvert forsøg på at anfægte dette må falde til jorden. Sådan har det forholdt sig, siden den romanske katedral voksede op i 1130’erne.
Det var i biskop Eskils dage. Inden Eskil kom til Viborg, var han kannik i Lund. Her rejste sig nogenlunde samtidig en lignende – dog større – totårnet domkirke. Mon ikke, at han tog inspirationen med sig vestpå?
Andre kirker fra den tid udmærker sig med tvillingtårne. Som jeg har forstået det, kan de symbolisere porten til det himmelske. Deraf skulle det komme sig, at de rige i dyre domme betalte for at komme til at hvile i tårnenes kældre. Så kunne de enkelt sagt springe køen ved perleporten over.
Symbolet med to tårne og en buet port genfinder vi i domkirkens gyldne alter, hvis hovedmotiv er det himmelske Jerusalem. I øvrigt var Asmild Kirke i sin første form også med to tårne. Men de to tårne på en Viborg-mønt fra midten af 1100-tallet må være domkirkens.
Danmarks måske kendteste tvillingtårne sidder på Fjenneslev Kirke i det midtsjællandske. Det skader nemlig aldrig med et godt sagn. Ifølge sagnet står tårnene til ære for Asser Rig og hustru Inges sønner Esbern og Absalon. Sagnet gør dem til tvillinger, hvilket ikke er sandt. Snarere har sønnerne ladet tårnene opføre til minde om forældrene.
På Viborg Domkirkes apsis udmærker to vogtende løver og to stenansigter sig. Tankevækkende med disse pardannelser. De to markante søer og de to rådmænd i det gamle bysegl er på samme vis med til at gøre Viborg til noget enestående.