Sproget: To ord, der kræver opmærksomhed

Citat: “Omkring en måned efter var Lizette til halbal i Mønsted, som er en ungdomsfest.”

Vi slår ned på “som”. Ligesom “der” er “som” et henførende stedord (relativt pronomen). De står kækt i spidsen for en ledsætning. Samtidig fører de naturligt tilbage til den nærmeste person eller ting. Således læser vi her, at Mønsted er en ungdomsfest.

Ofte er læseren i den slags tilfælde ikke i tvivl om, hvad skribenten mener. Andre gange er sætningen med dobbelt bund og umulig at hitte ud af. Endelig kan en slasket som- eller der-sætning føre over i komikken: “Der var tale om en tjenestevogn, oplyste den kvindelige sekretær, der stod til fri afbenyttelse for personalet.”

De to små stedord er ikke til at undvære. Men de kan også i al deres uskyldighed vidne om, at sproget dalrer af sted uden en kusk med en pisk på bukken.

Eksempel: “Der var ingen, der så noget” i stedet for “Ingen så noget”. Et andet eksempel: “Udslippet er ikke til fare for personalet, der i det daglige arbejder i lageret.” Budskabet er tvetydigt. “Personalet” kan være den del, der arbejder i lageret. Det kan også være hele personalet, idet vi supplerende får at vide, at styrken hver dag arbejder i lageret.

Nu afdøde sprogprofessor Erik Hansens grundtese var, at vi skal vælge vores sprog. Alternativet er en “adresseløs forsendelse” uden hoved eller hale.

Et punktum i stedet for et vedhæng kan gøre underværker. Hermed punktum for den sag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.