Klassisk grammatik er god at holde sig til, og jeg bilder mig ind, at ikke så få læsere måler skribenten efter denne alen.
Vi plukker en sætning: “Men generelt har de unge i de øvrige lande ikke så mange penge som os danskere.”
Vi snupper “som os danskere” med pincetten. Lad det være sagt straks: Det sikre valg er “som vi danskere”.
Og hvorfor så det? Jo, “som vi danskere” er en slags ufuldstændig ledsætning med et underforstået “har”. Lad os se “vi” som grundled i ledsætningen “som vi danskere har”. En konstruktion som “som os danskere” er bestemt ikke ualmindelig. Men er den ikke barnesprogsagtig, undskyld mig?
Nogle sprogfolk mener, at det er noget værre navlepilleri. Men er det ikke godt med klippegrund? Helt ligegyldigt er det heller ikke. Se blot på denne sætning: “Jeg har kendt ham før du.” Den er korrekt i betydningen “før du har”. “Før dig” er også en mulighed, nemlig forstået som: “Jeg har kendt ham, før jeg har kendt dig.” Her er det nok klogt at være præcis og få det hele med.
Når vi nu er i gang, kan vi også slå ned på et andet problem med at bøje de kære stedord. Nogle behandler dem efter forgodtbefindende.
Se på: “Familien takkede dem, der bar.” En helsætning med to dele: “Familien takkede dem” og “der bar”. Når nogle får en trang til at skrive “Familien takkede de, der bar”, hænger det sammen med, at de skeler til ledsætningen og tænker “de bar”. Men skæg for sig og snot for sig. Det hedder altså “familien takkede dem”. Tak.