Tanken faldt på Askepots tabte balsko, da en ældre dame inviterede min ringhed på en besigtigelse og en kaffetår. En gammel sko af porcelæn var besøgets point de vue. Hvilken historie passede mon til den?
Askepots stedsøstre måtte hugge en hæl og klippe en tå for at få foden ned i skoen. Derimod var det ikke så svært at få historien til at glide ned i bemeldte sko af hvidt porcelæn med guldskrift. Den må have været en tur på gulvet, for den var klinket.
Den leverede selv noget af svaret. For overlæderets tekst gav årstallet 1918, adressen St. Sct. Hans Gade 4 og navnet Julius Holm. En kundegave, må vi tro.
Just i 1918 udkom bind 14 i serien “Danske byer og deres mænd”. Bogen giver et fabelagtigt rids af Viborgs historie og rummer en revy over de driftige forretningsmænd i århundredets begyndelse. På side 136 springer et foto af Julius Holms Skotøjsforretning i øjnene. Skomagermester Holm drev en flot butik i St. Sct. Hans Gade 4.
Den karakteristiske facade har ikke ændret sig. Domkirkearkitekt Julius Tholle fik i 1870 lov til at forme facaden efter sit hoved, og det var fyldt med den tidlige italienske renæssance. Den driftige købmand Natalius Samson lever som bygherre videre i de prydelige merkurstave, handelens symbol.
Som søn af skomagermester Marturin Holm kom Julius Holm til verden i 1869. Faderen overtog i 1877 Jørgen Bergs skomagergård i Sct. Mogens Gade 10, og her lærte Julius faget. Han kom på fagskole i København og tog på valsen. Efter nogle år ude vendte han skosnuden hjemefter, og i 1900 åbnede han sin første lille skotøjsforretning. Det var stort, da han senere kunne indrette sig i Samsons forhenværende residens.
I 1915 overtog han faderens skomagergård med bolig og værksted i Sct. Mogens Gade. Her holdt han de gamle dyder i hævd til sin død i 1955, blandt andet som skomagermestrenes formand. Julius Holm var meget standsbevidst og holdt stejlt på, at han ikke var formand for en forening, men et laug.
Lige til det sidste brugte han de klassiske redskaber. Han blev i sandhed ved sin læst.